Jeg har lyst til at skrive denne artikel fordi det er min fornemmelse at mange danskere ikke ved hvad feeds er eller hvordan de bruges.
Feeds er en speciel måde at modtage nyheder på og følge med i hjemmesider. Det smarte er at man ikke behøveder at abonnere på nyhedsbreve eller at besøge hjemmesiden flere gange om dagen for at se om der sker noget nyt.
Den nemmeste måde at forklare det på, er faktisk hvis du prøver at abonnere på denne blog: Abonner på 10000kr.dk. Hvad der præcist sker når du klikker, afhænger af hvilken browser du bruger (Internet Explorer, Firefox osv.).
Ved at abonnere på feeds fra dine yndlingssider, får du alle nyheder samlet et sted i stedet for at skulle besøge siderne enkeltvis.
Feeds via Googles startside
Jeg foretrækker selv at føje det direkte til iGoogle, som jeg bruger som startside. På den måde får jeg de nyeste overskrifter fra alle de sider jeg følger med i, med det samme når jeg åbner min browser. Føj 10000kr.dk til iGoogle ved at klikke her.
Hvis du bruger Firefox, bliver iGoogle brugt som standard feed-reader. Det bruger jeg selv og det kan klart anbefales.
.
Hvilke sider har feeds?
Ikke alle hjemmesider har feeds, men det bliver mere og mere udbredt. Hvis en side tilbyder feeds, bliver det automatisk genkendt af din browser, som viser et feed-ikon. Feed-ikonet ser ud i stil med dette: ![]()
I Internet Explorer vises feed-ikonet oppe i menulinjen, og i Firefox vises det oppe til højre for web-adressen.
På overskrift.dk kan du finde feeds om alle mulige emner fra over 80.000 hjemmesider.
Indlæg
0 Kommentarer til “Få mere ud af nettet med feeds”