Tag arkiv for 'Tjen penge'

Tjen penge på søgemaskinerne

Jeg har gennem længere tid eksperimenteret med at tjene penge på såkaldt pay-per-click marketing (PPC). Grundlæggende foregår det ved at købe reklameplads på sider som google, yahoo og facebook og sælge den videre til affiliateprogrammerne, og forhåbentlig tjene penge på at være mellemleddet.

Affiliateprogrammerne betaler dig for at skaffe kunder på forskellige hjemmesider, og på søgemaskinerne betaler man for at få trafik til disse hjemmesider. Hvis man i snit tjener mere end man betaler for trafikken, ja, så tjener man penge.

Læs min artikel om det her: Tjen penge på søgemaskinerne.

Tjen penge på din hjemmeside eller blog med IQ Medier

IQ Medier er et reklamenetværk, meget i stil med Euroads som jeg har reklameret for længe. Dvs. det er en hjemmeside hvor man kan finde reklamer for mange forskellige hjemmesider og produkter, som man kan sætte ind på sin hjemmeside eller blog og tjene penge på det.

Jeg har brug IQ Medier i et års tid, men først på det seneste er jeg begyndt at bruge dem rigtig flittigt. Der er sket en masse forbedringer i løbet af året, og derfor kan jeg efterhånden godt anbefale at man kigger nærmere på dem.

Fordele:

  • De har rigtig mange kampagner, 168 forskellige i skrivende stund, så man kan sikkert finde noget der passer til ens hjemmeside.
  • De har mange unikke kampagner, dvs. de findes ikke andre steder end hos IQ Medier.
  • Det er nemt at navigere rundt i annoncerne, og statistikken er overskuelig.
  • Der er ingen mindstegrænse for at få sine penge. De udbetaler hver måned, uanset hvor meget eller lidt du  har tjent.

Ulemper:

  • Svingende priser. Ofte kan man få en bedre pris på de samme kampagner hos andre netværker. Indimellem ligger IQ Medier dog i top.
  • Man kan ikke se statistik dag for dag – kun månedsvis, eller pr. kampagne.

Alt i alt er det godt affiliateprogram til at supplere med. Jeg vil dog anbefale at man også supplerer med nogle de andre affiliateprogrammer.

Udgiv en bog og tjen penge

Hvis man er typen der drømmer om en passiv, tilbagevende indtægt, vil man før eller siden overveje muligheden for at skrive en bog.

Ideen er jo sådan set god nok. En rigtig god bog kan være i handlen i mange, mange år, og på biblioteket endnu længere. Hvis man er dygtig og heldig, kan man tjene penge på den samme bog måske resten af livet.

Faktum er at det selvfølgelig er utroligt svært at bryde igennnem og få succes som forfatter. De fleste forfattere arbejder hårdt og tjener ikke nok til at kunne leve af det. Ikke desto mindre er der mange som får en lille ekstra indtægt ved at udgive nogle bøger engang imellem.

Hvis man har en forfatterdrøm i maven som man har lyst til at få afprøvet, så er det faktisk ikke så svært som det var engang. Der findes efterhånden en del internetbaserede forlag, hvor man med få klik kan få udgivet en bog.

Fpn.dk bringer i dag en test af forskellige internetforlag, og de har forskellige gode råd til at komme godt fra start. De kårer blurb.com som testvinder, og lulu.com som bedste til prisen.

Et forlag der ikke er med i testen, er det danske e-bogsforlag Myll. Her kan man få udgivet sin bog som e-bog ganske nemt.

Hvis man allerede har manuskriptet klar, så er der altså ikke lang vej til at få udgivet sin bog ad den vej. Og hvis man ikke lige har det liggende, så skal man i hvert fald ikke lade sig holde tilbage af at det er for svært at udgive en bog.

Om det så lige er e-bogsforlagene der er den bedste vej til at bryde igennem internationalt, skal jeg ikke kunne sige. Men man kan jo sagtens kontakte de gamle murstensforlag først.

Modeblogging

Kan man tjene penge på at blogge om mode?

Jeg blev fanget af dagens udgave Klubværelset på p1, som handler om modeblogging, dvs. almindelige unge mennesker som fortæller om mode og livsstil og lignende ting. Det et relativt nyt fænomen i Danmark, og det lader til at være overordentligt populært.

Programmet var spændende på mange måder, men grunden til at jeg fik lyst til at nævne det her, var at de i programmet talte om muligheden for at tjene penge på det.

Modeblogging er mere udbredt i Sverige, og her tjener mange en god slat penge på det. De danske bloggere der blev interviewet, tjente imidlertid ikke rigtig noget på det.

Jeg besøgte de omtalte blogs, og på trods af at de har tusindvis af besøgende, har flere af dem ikke en eneste reklame på siden.

En af bloggene var Fierce og Fattig på SU som har over 16.000 besøgende om ugen. Jeg kan roligt sige, at hvis man har 16.000 besøgende om ugen, så er der absolut ingen grund til at være fattig. Ved at smide nogle reklamer på siden, kunne bloggeren snildt tjene en ekstra månedsløn efter min erfaring.

Jeg opfordrer ofte folk til at begynde at blogge hvis de har lyst til at tjene lidt ekstra lommepenge. Hvis man er interesseret i dette, er der meget inspiration at hente i programmet. Hvis man interesserer sig for tøj og mode, er modeblogging en spændende mulighed, men man kan også sagtens blogge om noget andet man synes er sjovt.

Det er let at komme i gang. Læs min guide her.

Som inspiration kan man besøge nogle af de blogs der bliver omtalt i programmet:

Tjen penge i påsken

Har du lidt ekstra tid i påsken? Hvad med at bruge den på at komme i gang med at tjene penge på nettet?

Jeg har lavet en superhurtig og nem guide til hvordan man kommer i gang med at tjene penge på at blogge. Det kræver ingen tekniske færdigheder, og det er fuldstændig gratis.

Tjen penge på nettet

Jeg får tit mails fra folk der har læst min side og gerne vil høre nærmere om hvordan jeg tjener penge på nettet, eller hvad jeg synes om den ene eller anden metode til at tjene penge.

For et par dage siden fik jeg en mail som opridser en masse af de frustrationer som folk sidder med, når de gennem længere tid har forsøgt at tjene penge på nettet uden held. Her er et uddrag af mailen:

Subject: Hvad tjener du på?

Hvad er din hovedindtægts kilde på 10000kr.dk?

Jeg har tjent mine først 150 kr.  på min egen hjemmeside, men har så også kun 1 hjemmeside.

Men er jo forbandet nysgerrig efter at finde ud af hvad præcis folk derude tjener deres penge på.

Jeg gider slet ikke sådan noget som surf programmer, virker slet ikke, har prøvet det igennem en længere periode, spild af tid.

Jeg har også prøvet at modtage E-mails reklamer igennem 2 år uden det har givet noget som helst andet end sølle 40 kr.

Jeg har henvist folk til forskellige sites, som dog heller ikke har været noget værd.

Jeg har prøvet at lave videoer som jeg har lagt på diverse video sites, som heller ikke har givet noget.

Jeg har skrevet en e-bog som jeg har smidt på min hjemmeside, som folk kan købe igennem paypal. Dette har slet ikke givet noget.

Jeg har også prøvet spørgeskemaer både i Danmark, og udlandet, hvor jeg virkelig har erfaret mig snydt og bedraget. Har på 3 år kun tjent 100 kr.

Så hvor er guldgruben til indtjening på nettet?

Fortæl mig hvad du gør præcis, og hvor lang en periode du har gjort det så man ligesom kan holde det op imod hvad man kan tjene, og hvor mange besøgende der skal til.

Her er der en der virkelig har forsøgt alt hvad han kan, og intet virker. Jeg har også være igennem en del af de samme ting, og med samme erfaringer: De fleste af de fiduser der bliver reklameret voldsomt for derude, virker ikke.

Derfor har jeg skrevet en artikel hvad der er fup og fakta når man vil tjene penge på nettet. Jeg håber at den kan spare nogle af mine læsere for en masse tid og frustrationer.

Og så er jeg begyndt på en ny side hvor jeg bl.a. guider nybegyndere i gang med at tjene penge på sin egen blog eller hjemmeside. Her vil jeg også komme med en masse af mine hemmeligheder til hvad jeg gør for at tjene flere penge.

Så mange penge tjener jeg på nettet

September var en helt forrygende måned for mht. at tjene penge på nettet. Jeg tjente mere i september end jeg har gjort nogen anden måned indtil nu, og derfor har jeg besluttet at skrive et indlæg om hvor meget jeg egentlig tjener på at have en hjemmeside.

Det er der sikkert mange der gerne ville vide. Når folk skriver til mig og spørger om en god fidus til at tjene penge,  så svarer jeg altid at den bedste fidus er lave en blog eller en hjemmeside. Men det er meget svært for folk at vurdere hvor interessant det er økonomisk set, for de fleste hjemmesideejere er meget lukkede når det kommer til det. Nogle andre der er villige til at fortælle hvad de tjener online, er fx Brian Brandt og Mikael Rieck.

Grunden til at hjemmesider og blogs er sådan nogle gode måder at tjene penge på, er at man tjener penge når man ikke laver noget. I sommer var jeg fx en tur i Sverige med nogle kammerater. Bevares, det var en billig tur, men da jeg kom hjem, kunne jeg se at min hjemmeside havde genereret flere penge end det havde kostet mig at være afsted.

Nok sniksnak. Her er de programmer jeg tjente penge på, alle sammen i form af reklamer på 10000kr.dk:

Google AdSense: 2.896,75 kr.
SponsorCar: 1617,16 kr.
Tradedoubler: 620,20 kr.
EuroAds: 582,60 kr.
Partner-ads: 510,43 kr.

Udgift til reklamer: -683 kr.

I alt 5.544 kr.

Bemærk at jeg har fultidsarbejde og familie ved siden af dette, så det er bestemt ikke noget jeg bruger meget tid på. Jeg ved ikke præcis hvor mange timer jeg bruger om måneden, for det er noget jeg hygger mig med og gør som en hobby, og jeg tager ikketi på det.

Min uddannelse har intet med web-design eller internet marketing at gøre. Jeg har aldrig købt eller læst en bog om emnet, så dette er i princippet noget alle og enhver kan gøre ved siden af deres almindelige arbejde, uden nogen investering.

Hvorfor tjente jeg så meget i september?

Hen over sommeren har jeg taget en masse initiativer til at øge min indtjening på 10000kr.dk.

Navnlig har jeg lavet noget søgemaskineoptimering. Det gør at min side bliver bedre placeret på Google, og således får jeg flere besøgende.

Dernæst har jeg kastet mig ud i at købe adwords-annoncer (det er de tekstreklamer der kommer frem ude til højre når man søger på Google). Det koster penge, så det kræver lidt risikovillighed, som jeg har manglet før, men det har kunnet betale sig at gøre det.

Og sidst har jeg gjort noget arbejde for at forøge relevansen af de reklamer jeg har på siden. Dvs. jeg har været mere omhyggelig med at vælge nogle reklamer som kunne tænkes at være interessante for mine besøgende.

Denne måneds indkomst har givet mig blod på tanden. Jeg føler ikke at jeg har ramt loftet for hvor meget jeg kan tjene, men samtidig tænker jeg at det er på tide at kaste sig ud i flere projekter. Det kunne jo være rart at have 4-5 sider af den slags – så behøvede man ikke at spekulere på almindeligt lønarbejde.

Jeg håber du kunne bruge det til noget. Du er velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

Tjen penge på at deltage i konkurrencer

Det vrimler med konkurrencer på nettet hvor man kan vinde alt muligt. Konkurrencer er en metode som virksomheder ofte bruger til at markedsføre sig selv og skabe opmærksomhed om nye produkter.

Som regel skal man oplyse sin e-mail-adresse og tillade at virksomheden sender en tilbud, så man kan også sige at det en metode hvor virksomheden køber retten til at reklamere for dig, og til gengæld får du muligheden for at vinde et eller andet.

Men konkurrencer kan også være en måde at tjene penge på for almindelige mennesker. Når virksomhederne lancerer en ny konkurrence, benytter de en masse reklamebureauer til at reklamere for konkurrencen. Reklamebureauerne betaler så hjemmesideejere for at putte reklamer for konkurrencen på deres hjemmeside.

Her kommer fidusen så. Nogle af disse hjemmesideejere tilbyder nemlig brugerne en del af reklameindtægten for at de tilmelder sig konkurrencen. Altså hjemmesideejeren tjener måske 10 kr. for at skaffe en deltager til en konkurrence, men til gengæld betaler han brugeren 5 kr. tilbage som tak for hjælpen.

Ved at benytte sådanne sider har man altså ikke bare muligheden for at vinde ting, men man tjener penge hver eneste gang man deltager, uanset om man vinder eller ej.

På min side om konkurrencer på nettet har jeg opdateret og tilføjet nogle af disse sider. Det er ikke noget man bliver rig på, men når man alligevel sidder og keder sig, hvorfor så ikke tjene lidt penge og få chancen for at vinde et eller andet?

Husk at hvis du vinder noget du ikke selv kan bruge, så kan du jo altid give det i gave eller sælge det på auktion og tjene penge på det på den måde.

Tjen penge på at donere modermælk

Neonatalafdelingerne på landets hospitaler (det er der hvor for tidligt fødte børn ligger, hvis du ikke er inde i hospitals-lingo) ved at det er sundere at bruge rigtig modermælk i stedet for modermælkserstatning.

Derfor køber de også gerne modermælk fra mødre der har ekstra at give af. I skrivene stund giver de 176 kr. pr. liter. Det skriver dr.dk i dag. Så hvis du fx kan presse en halv liter ekstra ud hver dag, kan det altså blive til 2500 kr. ekstra om måneden, og samtidig støtter du et godt formål. Pengene er i øvrigt skattefri.

Koordineringen varetages af Kvindemælkcentralen på Hvidovre hospital.

Jyllandspostens forbrugerside har også en historie om Sisser Weinreich der har tjent næsten en halv million kroner på at donere modermælk, dvs. over 4.000 liter! Ganske imponerende et eller andet sted.

Læs også: