Tag arkiv for 'studerende'

Studerende: Meld dig gratis i a-kasse nu og tjen 13.368 kr. når du er uddannet

Hvis du er studerende med mere end et år tilbage af din studier, så er her den nemmeste måde du kan tjene 13.368 kr. på overhovedet: Meld dig ind i en a-kasse nu, helt gratis.

Tidligere lød anbefalingen på at man skulle melde sig i a-kasse senest 14 dage efter man dimitterede. Det betød dog at man ikke fik dagpenge den første måned man var arbejdsløs.

Ved at melde sig ind i a-kassen minimum et år før man dimitterer, kan man nu få dagpenge fra dag 1. Man får altså en ekstra måneds dagpenge ved at melde sig ind i god tid. Værdi: 13.368 kr. (2010-sats).

Som ekstra bonus er flere og flere a-kasser begyndt at tilbyde gratis medlemskab til studerende, hvilket ellers koster næsten 5000 kr. om året, så nu er det kun dumt at lade være med at melde sig ind. Man kan bl.a. få gratis medlemskab her:

Husk at dele indlægget mere andre. Læs også: Skift til den billigste a-kasse.

Studerende glemmer at tilmelde sig a-kassen

Medierne skriver fra tid til anden om nyuddannede der bliver fanget i en økonomiske klemme fordi de har glemt at tilmelde sig en a-kasse. Hvis man glemmer at tilmelde sig a-kassen, går der over et år før man igen har ret til at blive optaget. Hvis man ikke er i en a-kasse, har man ikke ret til dagpenge når man er arbejdsløs.

Du unge er typisk ikke klar over at man skal optages i en a-kasse inden for 14 dage efter uddannelsen, og at man ikke har ret til nårsomhelst at blive optaget i en a-kasse. Eller de tror de allerede er optaget fordi der er medlem af en fagforening.

Semesteret er snart slut, og hvis du er en af dem der bliver færdiguddannet i sommer, og ikke har garanteret et fast job med det samme, så meld dig allerede i en a-kasse nu. Kontingentet bliver først beregnet fra den dag du er færdiguddannet. Til gengæld er du sikker på at din sag når at blive behandlet, så du kan få dagpenge så snart du har ret til det.

Den billigste a-kasse

Uanset hvilken a-kasse du er medlem af, er rettighederne de samme, så der er ingen grund til ikke at vælge den billigste a-kasse. Læs min guide til at finde den billigste a-kasse.

Gode tips til a-kasse-reglerne

Man skal tilmelde sig a-kassen inden for 14 dage efter man er færdiguddannet, dvs. fra den dag hvor du har været til den sidste eksamen eller fået en forhåndsgodkendelse for dit speciale.

Hvis du afslutter med et speciale, skal du sørge for at skaffe en forhåndgodkendelse fra din vejleder og censor. Jo før des bedre, så sørg for at presse lidt på med at få en forhåndsgodkendelse. Du får en forhåndsgodkendelsesblanket fra din a-kasse.

Man kan tilmelde sig i god tid – kontingentet beregnes først fra den dag man er færdiguddannet.

Hvis man ikke tilmelder sig inden for fristen, mister man retten til at komme i a-kasse. Derefter kan man kun blive optaget i en a-kasse hvis man har haft fuldtidsarbejde i et år.

Det er altså ikke nok at man har et midlertidigt job umiddelbart efter uddannelsen. Hvis man stopper i arbejde efter fx 9 måneder, har man hverken ret til dagpenge eller til at blive optaget i en a-kasse.

Man har ret til dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. Dagpenge er ca. 13.000 kr. om måneden.

Det er ikke nok at man er medlem af en fagforening. Fagforening og a-kasse er to vidt forskellige ting.

SU-trick med frivillig pensionsindbetaling virker ikke

I min SU-guide har jeg skrevet om en fidus til at få ubegrænset fribeløb ved at indbetale penge frivilligt til en pensionsordning.

Jeg skal understrege at fidusen virker ikke. Jeg har for længst fjernet den fra siden, men der er stadig jævnligt nogen der henvender sig om den, bl.a. fordi de er stødt på den andre steder. Fx har jeg fået en mail fra Martin, som skriver:

Jeg har erfaret at det kun er arbejdsgiverindbetalt pension der kan modregnes, hvilket jo siger sig selv da din bruttoløn dermed tilsvarende nedsættes. Jeg har først for sent erkendt dette, og kan derfor nu se frem til et FM-krav på 18000,- kr. På su.dk skriver de klart og tydeligt hvad der medregnes. Der står også at der ikke modregnes nogen former for fradrag (heller ikke pension).

De medregner al positiv renteindtægt, men modregner ikke negativ renteudgift. Det er hykleri. Jeg indsatte 22000,- på en kapitalpension forgæves :-( Se at få rettet det på dit site, så andre ikke falder i fælden.

Avs! Det beklager jeg, Martin. Og desuden er jeg helt enig med dig i at det er urimeligt at renteudgifter ikke modregnes i fribeløbet når renteindtægter nu gør.

En anden af mine besøgende, Malene, skriver at Ulla Tørnes vist nok greb ind over for fidusen i sin tid som Undervisningsminister.

Hvis du støder på fidusen andre steder, så henvis gerne til denne artikel.