Tag arkiv for 'penge'

Hvor mange penge skal man have for at være mest lykkelig?

Publiceret
af
Ruben
den 25. juli 2010
i Privatøkonomi
. 21 Kommentarer

Det lyder måske som et fjollet spørgsmål. Flere penge er vel altid bedre, eller hvad?

Flere undersøgelser på det seneste har vist at vi som udgangspunkt bliver lykkeligere af at tjene flere penge, men kun op til et vist punkt. Hvis man tjener for mange penge, bliver man mindre lykkelig.

Rigdom gør dig mindre lykkelig

Et eksperiment på videnskab.dk viste for nylig at rige mennesker har sværere ved at nyde de små ting i livet.

En række forsøgspersoner fik tilbudt chokolade og forskerne aflæste deres reaktion. De rigeste forsøgspersoner udviste mindre fornøjelse ved at få et stykke chokolade en de fattigere.

450.000 kr. om året er det optimale

Hjemmesiden lovemoney.com lavede for et par uger siden en undersøgelse som viste at man er mest lykkelig hvis man tjener 50.000 £ om året, hvilket svarer til ca. 450.000 kr.

Deltagerne fik spørgsmål om hvor lykkelige de var. Blandt dem der tjente 50.000 £, svarede 1 ud af 5 at de var så lykkelige som de kunne blive. Tjente man mere eller mindre end dette, var der markant færre der var 100 % lykkelige.

Find den rette balancegang

Begge undersøgelser er fra udlandet, men det er ikke vanskeligt at forestille sig at de også gælder under danske forhold. Spørgsmålet er hvorfor vi ikke altid bliver lykkeligere af at få flere penge.

En af pointerne er nok at det kræver arbejde at blive rig. Det er rart med flere penge, men det er også rart at holde fri. Arbejder man meget, tjener man flere penge, men man har mindre tid til at nyde det. Arbejder man for lidt, kan man ikke købe det man ønsker, og man sætter derfor mindre pris på friheden.

Frihed eller rigdom?

Jeg fik for nylig en mail fra en af sidens læsere. Han spurgte om hvad han skulle stille op med de ca. 100.000 kr. han kunne spare op om året. Jeg svarede at hvis han sparede op til noget, skulle han investere pengene så fornuftigt som muligt. Men hvis han ikke sparede op til noget, skulle han i stedet arbejde mindre.

Det sidste var åbenbart ikke faldet ham ind. Vi er så opsatte på at arbejdet mere og tjene mere, så vi glemmer at frihed også er et gode. Frihed er et produkt vi kan købe – prisen er de penge vi ville have tjent, hvis vi i stedet havde arbejdet.

Mange mennesker kunne sikkert blive lykkeligere hvis de købte sig noget mere frihed i stedet for traditionelle forbrugsgoder.

Det er dyrt at være fattig

Publiceret
af
Ruben
den 19. juni 2010
i Privatøkonomi
. 2 Kommentarer

Det siger sig selv at man har bedre råd til tingene hvis man har flere penge. Men hvis man er rig har man ikke bare flere penge, men det er også lettere at få mere ud af de penge man har.

Omvendt er der mange ting der bliver dyrere hvis man har et mindre rådighedsbeløb. Ironisk nok, ender de fattigste ofte med at betale mere for tingene, og således holder de sig selv fast i fattigdom.

  • Mængderabat. Man kan tit spare penge på at købe stort ind. Når man køber dagligvarer kan man købe økonomipakker og få rabat når man køber flere varer. Det er billigere at købe klippekort frem for enkeltbilletter. Men også hvis man køber dyrere varer, fx møbler eller elektronik, kan man forhandle sig frem til store rabatter hvis man køber mange varer på en gang. Alt sammen kræver dog at man har ekstra penge på kontoen her og nu får at opnå den langsigtede besparelse.
  • Lån. Hvis man går i banken for at låne penge, kigger banken på hvor stærk økonomi du har, før de bestemmer hvilken rente du kan få. Hvis du har dårlig økonomi, udgør du en større risiko for banken, og de kræver større renter for at kompensere for risikoen. Hvis du har en god økonomi, er det derimod også billigere at låne penge.
  • Kredit. Hvis din vaskemaskine går i stykker og du er nødt til at købe en ny, men ikke har penge, kan du være tvunget til at købe på kredit. Hvis banken ikke vil låne dig penge, kan du være tvunget til at overtrække din konto, eller låne på det grå lånemarked. Det koster store renter og gebyrer, og ofte kan man ende med at betale det dobbelte for apparatet i forhold til hvis man havde rede penge.
  • Det gode tilbud. Hvis man har penge, kan man slå til med det samme hvis man tilfældigvis støder på et godt tilbud. Hvis man ikke har penge, må man forpasse nogle chancer, og købe på et senere tidspunkt hvor tilbuddet måske er forsvundet.
  • Investering. Hvis man har penge i overskud, kan man sætte dem på en opsparingskonto eller investere dem, og de penge man har, kan på den måde blive til flere og styrke ens økonomi endnu mere.
  • Risiko. På langt sigt kan det ofte betale sig at tage nogle økonomiske chancer. Historisk set har det kunnet betale sig at tage rentetilpasningslån frem for fastforrentede lån. Men det kræver at man har råd til at klare en evt. rentestigning. Hvis man ikke har råd til det, er man nødt til at tage den sikre løsning og betale andre, der har flere penge, for at løbe risikoen. Økonomisk sikkerhed som fx forsikringer koster penge – der er jo nogen der tjener i den anden ende.
  • Rykkere. Hvis du får en uventet regning, som du ikke har råd til at betale med det samme, så kommer der rykkere på, og regningen bliver endnu dyrere.

Tænk langsigtet. Dit fremtidige jeg bliver meget rigere hvis dit nuværende jeg forvalter sine penge fornuftigt, og det vil således i fremtiden gøre det endnu lettere for dig at få noget ud af dine penge.

Få mest for pengene når du spiller på VM 2010

Publiceret
af
Ruben
den 10. juni 2010
i Forbrug
. 4 Kommentarer

I morgen går VM 2010 i gang, og Danske Spil fyrer for tiden millioner af på reklamer for at få danskerne til at spille på oddset. Det er der givetvis mange der gør, og det skal de være velkomne til.

Som fornuftig forbruger skal man dog altid være opmærksom på hvad man betaler for et produkt og hvad man får for sine penge. Oddset, tips og lotto er produkter, som kan testes og sammenlignes med andre tilsvarende produkter.

Jeg har lavet en lille undersøgelse af hvad man får igen når man spiller hos Danske Spil frem for nogle af de udenlandske konkurrenter. Konkret tog jeg udgangspunkt i kampen Holland mod Danmark d. 14. juni.

  • Hvis man spiller på at Danmark vinder, får man pengene 6 gange igen hos Danske Spil. Hos en udenlandsk konkurrent får man pengene 7 gange igen. Man vinder altså 100 kr. ekstra for hver 100 kr. man satser, eller 17 % mere.
  • Hvis man spiller 100 kr. på et tilfældigt resultat, taber man i snit 8 kr. hos Danske Spil, men hos udenlandske konkurrenter taber man kun 5 kr. Dvs. man taber 64 % mere hos Danske Spil end hos konkurrenten.

Studerende: Meld dig gratis i a-kasse nu og tjen 13.368 kr. når du er uddannet

Publiceret
af
Ruben
den 7. juni 2010
i Tips til studerende
. 5 Kommentarer

Hvis du er studerende med mere end et år tilbage af din studier, så er her den nemmeste måde du kan tjene 13.368 kr. på overhovedet: Meld dig ind i en a-kasse nu, helt gratis.

Tidligere lød anbefalingen på at man skulle melde sig i a-kasse senest 14 dage efter man dimitterede. Det betød dog at man ikke fik dagpenge den første måned man var arbejdsløs.

Ved at melde sig ind i a-kassen minimum et år før man dimitterer, kan man nu få dagpenge fra dag 1. Man får altså en ekstra måneds dagpenge ved at melde sig ind i god tid. Værdi: 13.368 kr. (2010-sats).

Som ekstra bonus er flere og flere a-kasser begyndt at tilbyde gratis medlemskab til studerende, hvilket ellers koster næsten 5000 kr. om året, så nu er det kun dumt at lade være med at melde sig ind. Man kan bl.a. få gratis medlemskab her:

Husk at dele indlægget mere andre. Læs også: Skift til den billigste a-kasse.

Er det godt at få penge tilbage i skat?

Publiceret
af
Ruben
den 15. marts 2010
i Privatøkonomi
. 5 Kommentarer

I disse dage er årsopgørelsen fra SKAT fra 2009 klar, og folk kan se om de skal have penge tilbage i skat, eller om de skal betale restskat. Folk plejer at være ellevilde hvis de får penge igen, og der går konkurrence i at blære sig med hvor mange tusinde man får udbetalt.

Men er det nu så godt at få penge tilbage fra SKAT? Er det noget at blive begejstret for?

Nej, vil jeg sige. Her er nogle grunde at du skal være ked af at få penge tilbage:

  • Hvis du får penge tilbage i skat, er det fordi du ikke har tjent så meget i løbet af året som du havde regnet med.
  • Det er dine egne penge som SKAT har lånt af dig, og nu betaler de dem bare tilbage, og du får en dårlig rente for det.
  • Tænk hvis du havde fået penge udbetalt i løbet af året i stedet. Så kunne du fx have investeret dem og tjent højere renter.
  • Hvis du har gæld, er det endnu værre. Tænk hvis pengene kunne have stået på din konto og modvirket en kassekredit på 8-10 %.

Hvis du derimod skal betale restskat, skal du bare være glad. Så er det nemlig bare fordi du har tjent mere i løbet af året end du regnede med. Det er da positivt, så tillykke med det.

Unge er for dumme til at have penge

Publiceret
af
Ruben
den 3. marts 2010
i Forbrug
. 5 Kommentarer

Flere medier har de sidste par dage skrevet om at unge ved for lidt om penge og økonomi. Baggrunden var en undersøgelse af 2700 unge mennesker mellem 18-27 år som bl.a. viste at over halvdelen ikke forstår hvad renter er.

Flere og flere unge overtrækker deres dankort, optager dyre lån og havner i gældsfælder, bliver registreret i RKI osv.

Det er naturligvis dumt og kortsigtet. Et højt forbrug i ungdommen går kraftigt ud over ens økonomi mange år ud i fremtiden. Eller sagt på en anden måde: Hvis man bare holder en lille smule igen med forbruget her og nu, kan man have et væsentligt større forbrug i fremtiden.

Fx: Et fjernsyn til 5.000 kr. kan hurtigt ende med at koste 10.000 kr. hvis man køber det med lånte penge eller på afbetaling. Hvis man havde ventet med at købe til man havde råd, ville man i samme periode have 5.000 kr. mere til snold.

Gældsfælden er at man låner penge til noget man ikke har råd til. Der kommer renter på lånet, så reelt betaler man endnu mere for den ting som man i forvejen ikke havde råd til. Afbetalingerne presser ens økonomi. Man får svært ved at betale sine regninger, og der begynder at komme rykkere, som giver endnu flere udgifter. Man er nødt til at optage nye lån for at betale de gamle, og således bliver det oprindelige lån endnu dyrere, osv.

Et par hurtige tips til at undgå gældsfælden:

  • Undgå så vidt muligt alle former for lån.
  • Spar op til at købe noget i stedet for at låne til det.
  • Hvis du ikke kan spare op, så har du heller ikke råd til at afbetale på det lån du optager.
  • Læg et budget og få overblik over hvad du bruger penge på.
  • Hvis du endelig skal, så lån penge i banken.
  • Sammenlign prisen på forskellige lån ved at kigge på deres ÅOP (årlige omkostninger i procent)
  • Det er billigere at låne penge i banken end at købe på afbetaling.
  • Betal dine regninger til tiden, ellers ender du med at betale mere for tingene end alle andre.

Husk: Det er væsentligt nemmere at undgå gældsfælden end at komme ud af den når man først er fanget i den.

Har du rod i økonomien?

Publiceret
af
Ruben
den 18. januar 2010
i Privatøkonomi
. 2 Kommentarer
  • Ved du ca. hvor mange penge du har stående på din konto?
  • Kender du dine faste udgifter?
  • Har du råd til at betale hvis der dukker uforudsete udgifter op?

Hvis du kan svare ja, er du sikkert på rette spor økonomisk set, men hver femte dansker må sige nej. De bruger flere penge end de tjener, har ubetalte regninger og en voksende gæld. Hver femte dansker har ganske enkelt ikke styr på deres økonomi. Det skriver dr.dk i dag.

Det er en ond cirkel ikke at have styr på sine penge. Man køber mere end man har råd til og ender med at betale mere for de fordi man ikke får betalt sine regninger. Man må låne penge for at få det til at hænge sammen, og man låner endnu flere penge for at betale sin gamle gæld.

Dr.dk giver i en artikel i dag 10 gode råd til at få styr på sin økonomi. Tjek dem hvis du er et økonomisk rodehoved, eller hvis du lige vil bekræftes i at du gør det meget godt. Rådene kan opsummeres til hold styr på dine udgifter og lån ikke penge.

Mine kommentarer til et par af rådene:

  • Råd nr. 7: Lån ikke penge til at betale gamle lån. En undtagelse er selvfølgelig hvis du kan få et nyt lån der er billigere end det gamle.
  • Råd nr. 8: Arbejd ekstra. Ikke alle har mulighed for at arbejde ekstra, og nogle har slet ikke et arbejde. Men alle kan starte en lille blog eller hjemmeside og tjene nogle hundrede ekstra hver måned.

Læs i øvrigt mine 10 gode råd til en bedre privatøkonomi.

Udgiv en bog og tjen penge

Publiceret
af
Ruben
den 22. december 2009
i Tjen penge
. 5 Kommentarer

Hvis man er typen der drømmer om en passiv, tilbagevende indtægt, vil man før eller siden overveje muligheden for at skrive en bog.

Ideen er jo sådan set god nok. En rigtig god bog kan være i handlen i mange, mange år, og på biblioteket endnu længere. Hvis man er dygtig og heldig, kan man tjene penge på den samme bog måske resten af livet.

Faktum er at det selvfølgelig er utroligt svært at bryde igennnem og få succes som forfatter. De fleste forfattere arbejder hårdt og tjener ikke nok til at kunne leve af det. Ikke desto mindre er der mange som får en lille ekstra indtægt ved at udgive nogle bøger engang imellem.

Hvis man har en forfatterdrøm i maven som man har lyst til at få afprøvet, så er det faktisk ikke så svært som det var engang. Der findes efterhånden en del internetbaserede forlag, hvor man med få klik kan få udgivet en bog.

Fpn.dk bringer i dag en test af forskellige internetforlag, og de har forskellige gode råd til at komme godt fra start. De kårer blurb.com som testvinder, og lulu.com som bedste til prisen.

Et forlag der ikke er med i testen, er det danske e-bogsforlag Myll. Her kan man få udgivet sin bog som e-bog ganske nemt.

Hvis man allerede har manuskriptet klar, så er der altså ikke lang vej til at få udgivet sin bog ad den vej. Og hvis man ikke lige har det liggende, så skal man i hvert fald ikke lade sig holde tilbage af at det er for svært at udgive en bog.

Om det så lige er e-bogsforlagene der er den bedste vej til at bryde igennem internationalt, skal jeg ikke kunne sige. Men man kan jo sagtens kontakte de gamle murstensforlag først.

Hvilke sparepærer er bedst?

Publiceret
af
Ruben
den 29. november 2009
i spar penge
. 1 Kommentar

I løbet af kort tid er det slut med at bruge de gammeldags glødepærer, og i stedet skal vi til udelukkende at bruge sparepærer. Det sparer både penge og energi, så det er jo sådan set meget godt.

Men mange beklager sig over at sparepærerne ikke er gode til at gengive farverne naturligt. Det er også rigtigt, men nogle sparepærer er trods alt bedre end andre.

Det norske forbrugerråd har lige offentliggjort en stor test af sparepærer af forskellig styrke fra forskellige producenter. Man kan læse hele testen her.

En ting der er værd at bemærke, er at de kraftigste pærer – det vil sige pærer på 20-23 W – i gennemsnit klarer sig bedre end de andre. Omvendt klarer pærer på 7-9 W sig dårligt. Hvis man er i tvivl de forskellige producenter og varianter når man står nede i butikken, kan man altså nogenlunde sikkert gå efter de kraftige pærer.

Desværre siger testen ikke noget om prisen på pærerne. Købsprisen er dog mindre vigtig i forhold til pærens holdbarhed.

Flere tips til at spare på elregningen

Køb flybilletterne på det rigtige tidspunkt

Publiceret
af
Ruben
den 19. september 2009
i Forbrug
. 5 Kommentarer

Flybilletter er noget af det mest irriterende at købe efter min mening. Man er vandt til at ting koster det samme uanset hvornår man køber det, men sådan er det ikke med flybilletter.

Ofte er det sådan at billetterne bliver dyrere jo tættere man kommer på afrejsedagen, så det kan betale sig at købe dem i god tid. Omvendt kan det være svært at planlægge en afrejse lang tid ud i fremtiden. Men hvad er det bedste kompromis mellem at få den laveste pris og tilstrækkelig fleksibilitet i planlægningen?

Forbrugerrådets magasin TÆNK Penge har fulgt nogle udvalgte ruter og flyselskaber i en længere periode, og tendensen er tydelig. Flybilletterne har en nogenlunde stabil pris indtil 4 uger før afrejse, hvorefter de begynder at stige voldsomt.

Det er altså en god ide hvis man vil have de billigste flybilletter at man bestiller senest 4 uger før man skal rejse. Men omvendt er der ikke nødvendigvis noget at spare ved at købe dem endnu tidligere, så hvis man har brug for fleksibiliteten, kan man nogenlunde roligt vente indtil 4 uger før med at bestille billetterne.

Se mine øvrige tips til at finde de billigste flybilletter.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på at dette er en statistisk beregning, og der kan sagtens forekomme afvigelser i et konkret tilfælde.