Det siger sig selv at man har bedre råd til tingene hvis man har flere penge. Men hvis man er rig har man ikke bare flere penge, men det er også lettere at få mere ud af de penge man har.
Omvendt er der mange ting der bliver dyrere hvis man har et mindre rådighedsbeløb. Ironisk nok, ender de fattigste ofte med at betale mere for tingene, og således holder de sig selv fast i fattigdom.
- Mængderabat. Man kan tit spare penge på at købe stort ind. Når man køber dagligvarer kan man købe økonomipakker og få rabat når man køber flere varer. Det er billigere at købe klippekort frem for enkeltbilletter. Men også hvis man køber dyrere varer, fx møbler eller elektronik, kan man forhandle sig frem til store rabatter hvis man køber mange varer på en gang. Alt sammen kræver dog at man har ekstra penge på kontoen her og nu får at opnå den langsigtede besparelse.
- Lån. Hvis man går i banken for at låne penge, kigger banken på hvor stærk økonomi du har, før de bestemmer hvilken rente du kan få. Hvis du har dårlig økonomi, udgør du en større risiko for banken, og de kræver større renter for at kompensere for risikoen. Hvis du har en god økonomi, er det derimod også billigere at låne penge.
- Kredit. Hvis din vaskemaskine går i stykker og du er nødt til at købe en ny, men ikke har penge, kan du være tvunget til at købe på kredit. Hvis banken ikke vil låne dig penge, kan du være tvunget til at overtrække din konto, eller låne på det grå lånemarked. Det koster store renter og gebyrer, og ofte kan man ende med at betale det dobbelte for apparatet i forhold til hvis man havde rede penge.
- Det gode tilbud. Hvis man har penge, kan man slå til med det samme hvis man tilfældigvis støder på et godt tilbud. Hvis man ikke har penge, må man forpasse nogle chancer, og købe på et senere tidspunkt hvor tilbuddet måske er forsvundet.
- Investering. Hvis man har penge i overskud, kan man sætte dem på en opsparingskonto eller investere dem, og de penge man har, kan på den måde blive til flere og styrke ens økonomi endnu mere.
- Risiko. På langt sigt kan det ofte betale sig at tage nogle økonomiske chancer. Historisk set har det kunnet betale sig at tage rentetilpasningslån frem for fastforrentede lån. Men det kræver at man har råd til at klare en evt. rentestigning. Hvis man ikke har råd til det, er man nødt til at tage den sikre løsning og betale andre, der har flere penge, for at løbe risikoen. Økonomisk sikkerhed som fx forsikringer koster penge – der er jo nogen der tjener i den anden ende.
- Rykkere. Hvis du får en uventet regning, som du ikke har råd til at betale med det samme, så kommer der rykkere på, og regningen bliver endnu dyrere.
Tænk langsigtet. Dit fremtidige jeg bliver meget rigere hvis dit nuværende jeg forvalter sine penge fornuftigt, og det vil således i fremtiden gøre det endnu lettere for dig at få noget ud af dine penge.
Flere medier har de sidste par dage skrevet om at unge ved for lidt om penge og økonomi. Baggrunden var en undersøgelse af 2700 unge mennesker mellem 18-27 år som bl.a. viste at over halvdelen ikke forstår hvad renter er.
Flere og flere unge overtrækker deres dankort, optager dyre lån og havner i gældsfælder, bliver registreret i RKI osv.
Det er naturligvis dumt og kortsigtet. Et højt forbrug i ungdommen går kraftigt ud over ens økonomi mange år ud i fremtiden. Eller sagt på en anden måde: Hvis man bare holder en lille smule igen med forbruget her og nu, kan man have et væsentligt større forbrug i fremtiden.
Fx: Et fjernsyn til 5.000 kr. kan hurtigt ende med at koste 10.000 kr. hvis man køber det med lånte penge eller på afbetaling. Hvis man havde ventet med at købe til man havde råd, ville man i samme periode have 5.000 kr. mere til snold.
Gældsfælden er at man låner penge til noget man ikke har råd til. Der kommer renter på lånet, så reelt betaler man endnu mere for den ting som man i forvejen ikke havde råd til. Afbetalingerne presser ens økonomi. Man får svært ved at betale sine regninger, og der begynder at komme rykkere, som giver endnu flere udgifter. Man er nødt til at optage nye lån for at betale de gamle, og således bliver det oprindelige lån endnu dyrere, osv.
Et par hurtige tips til at undgå gældsfælden:
- Undgå så vidt muligt alle former for lån.
- Spar op til at købe noget i stedet for at låne til det.
- Hvis du ikke kan spare op, så har du heller ikke råd til at afbetale på det lån du optager.
- Læg et budget og få overblik over hvad du bruger penge på.
- Hvis du endelig skal, så lån penge i banken.
- Sammenlign prisen på forskellige lån ved at kigge på deres ÅOP (årlige omkostninger i procent)
- Det er billigere at låne penge i banken end at købe på afbetaling.
- Betal dine regninger til tiden, ellers ender du med at betale mere for tingene end alle andre.
Husk: Det er væsentligt nemmere at undgå gældsfælden end at komme ud af den når man først er fanget i den.
- Ved du ca. hvor mange penge du har stående på din konto?
- Kender du dine faste udgifter?
- Har du råd til at betale hvis der dukker uforudsete udgifter op?
Hvis du kan svare ja, er du sikkert på rette spor økonomisk set, men hver femte dansker må sige nej. De bruger flere penge end de tjener, har ubetalte regninger og en voksende gæld. Hver femte dansker har ganske enkelt ikke styr på deres økonomi. Det skriver dr.dk i dag.
Det er en ond cirkel ikke at have styr på sine penge. Man køber mere end man har råd til og ender med at betale mere for de fordi man ikke får betalt sine regninger. Man må låne penge for at få det til at hænge sammen, og man låner endnu flere penge for at betale sin gamle gæld.
Dr.dk giver i en artikel i dag 10 gode råd til at få styr på sin økonomi. Tjek dem hvis du er et økonomisk rodehoved, eller hvis du lige vil bekræftes i at du gør det meget godt. Rådene kan opsummeres til hold styr på dine udgifter og lån ikke penge.
Mine kommentarer til et par af rådene:
- Råd nr. 7: Lån ikke penge til at betale gamle lån. En undtagelse er selvfølgelig hvis du kan få et nyt lån der er billigere end det gamle.
- Råd nr. 8: Arbejd ekstra. Ikke alle har mulighed for at arbejde ekstra, og nogle har slet ikke et arbejde. Men alle kan starte en lille blog eller hjemmeside og tjene nogle hundrede ekstra hver måned.
Læs i øvrigt mine 10 gode råd til en bedre privatøkonomi.
I det nyeste nummer af Penge & Privatøkonomi skriver de om en smart skattefidus, hvor man låner penge af SKAT helt gratis. Fidusen går ganske enkelt ud på at man man i sin forskudsopgørelse angiver at man vil betale 2 x 46000 kr. til pension.
Sådan virker det
Frivillige indbetalinger til pension giver et pænt skattefradrag. Ved at fortælle SKAT at du vil indbetale pension, laver de et nyt skattekort med større fradrag. Det betyder at du får flere penge udbetalt når du får løn.
Medmindre du rent faktisk har tænkt dig at indbetale til pension, skal du huske at ændre forskudsopgørelsen igen i slutningen af året, og skal du betale de penge tilbage som du har ‘lånt’.
Hvis du benytter fidusen i dag, kan du således nå at udskyde betalinger på op til 47.000 kr. i skat til slutningen af året. Jo længere du venter med fidusen, des mindre beløb kan du udskyde.
Sådan gør du
Log ind på SKATs selvbetjening fx med digital signatur eller tastselv-kode. Klik på ‘Ændre forskudsopgørelsen’. Klik på ‘Vis øvrige rubrikker’. Indtast ’46000′ i rubrik 21 og 22 og send forskudsopgørelsen afsted. Det tager under fem minutter.
Hvad kan man bruge det til?
Da du skal betale pengene tilbage til december, skal du ikke gå ud og bruge dem på snold. Men du kan fx sætte pengene ind på en højrentekonto og score renterne. Med en rente på 4,5 % kan man ifølge Penge & Privatøkonomi nå at tjene ca. 1400 kr. i år.
For mit eget vedkommende har jeg planer om at købe en større lejlighed i år. Med flere penge på kontoen er det lettere at overbevise banken til at låne mig flere penge.
Lån penge med omtanke
Julen er højtid for mange ting og ikke mindst for hurtige forbrugslån, så pakkerne kan blive større end de var sidste år. Der er ingen skam i at forære dyre gaver til dem man elsker, men hvis man endelig skal låne penge til gaverne, kan man lige så godt benytte de billigste lån.
Forbrugerrådet har lige offentliggjort en guide til hvad det koster at låne hhv. 1000 kr. i en måned, 5000 kr. i et år eller 5000 kr. i op til 5 år.
Jeg har allerede advaret mod sms-lån, og det er også de små, hurtige lån der er allerdyrest i Forbrugerrådets test. Her kan det koste 300 kr. at låne 1000 kr. i en måned, hvilket bare koster 8 kr. med en almindelig kassekredit.
Lån i banken, ikke i butikken
Mange butikker har forskellige kort- og kreditordninger. Det er nemt at oprette i butikken, men det koster i længden. Det er typisk 4-5 gange dyrere at låne i pengene i Fona end i din bank. Så forbered juleindkøbene og gå i banken inder du går ud og shopper.
Du kan få flere tips i min guide til at låne penge.
Indlæg
Nye kommentarer