Tag arkiv for 'forsikring'

Drop ulykkesforsikringen

I det nyeste nummer af TÆNK er der en artikel om ulykkesforsikringer. Artiklen stiller spørgsmål til fornuften i at omkring 80 % af voksne danskere har en ulykkesforsikring.

En ulykkesforsikring fungerer som en lottokupon: Hvis du pludseligt kommer til skade, vinder du en sum penge, alt efter hvor meget du er kommet til skade.

Naturligvis tager forsikringsselskaberne sig betalt for at løbe risikoen. For hver 100 kr. kunderne betaler i forsikring, tager selskabet ca. 25 kr. til sig selv, mens resten skal dække udgifterne.

Langt de fleste mennesker taber altså penge på deres forsikringer, men ganske få vinder, og i snit taber man 25 % af det man betaler.

Hvorfor forsikre sig?

Man skal generelt kun forsikre sig mod situationer man ikke ville kunne overskue hvis uheldet var ude. Hvis man fx skulle være sÃ¥ uheldig at huset brændte – det sker en gang imellem – er man ruineret hvis man ikke har en indboforsikring. Her er pengene givet godt ud.

Hvis man har hårdt fysisk arbejde, kører motorcykel, dyrker fysisk krævende sport i fritiden og lever et generelt risikofyldt liv, og samtidig har en stram økonomi, er en ulykkesforsikring måske en god ide.

Hvis man imidlertid har stillesiddende arbejde, rolige fritidsinteresser og råd til at spare op, så man kan klare uforudsete udgifter, så kan det formodentlig bedre betale sig at lægge pengene til siden i stedet for at betale til en ulykkesforsikring.

Alle kan selvfølgelig komme ud for ulykker, men overvej hvad det ville betyde for dig økonomisk. Er du fx rigeligt dækket i din pensionsordning? En forsikring giver dig ikke førligheden igen; den giver dig bare en portion penge. Hvis du ikke har direkte brug for pengene, er der ingen grund til forsikring.

Det er dyrt at være fattig

Det siger sig selv at man har bedre råd til tingene hvis man har flere penge. Men hvis man er rig har man ikke bare flere penge, men det er også lettere at få mere ud af de penge man har.

Omvendt er der mange ting der bliver dyrere hvis man har et mindre rådighedsbeløb. Ironisk nok, ender de fattigste ofte med at betale mere for tingene, og således holder de sig selv fast i fattigdom.

  • Mængderabat. Man kan tit spare penge pÃ¥ at købe stort ind. NÃ¥r man køber dagligvarer kan man købe økonomipakker og fÃ¥ rabat nÃ¥r man køber flere varer. Det er billigere at købe klippekort frem for enkeltbilletter. Men ogsÃ¥ hvis man køber dyrere varer, fx møbler eller elektronik, kan man forhandle sig frem til store rabatter hvis man køber mange varer pÃ¥ en gang. Alt sammen kræver dog at man har ekstra penge pÃ¥ kontoen her og nu fÃ¥r at opnÃ¥ den langsigtede besparelse.
  • LÃ¥n. Hvis man gÃ¥r i banken for at lÃ¥ne penge, kigger banken pÃ¥ hvor stærk økonomi du har, før de bestemmer hvilken rente du kan fÃ¥. Hvis du har dÃ¥rlig økonomi, udgør du en større risiko for banken, og de kræver større renter for at kompensere for risikoen. Hvis du har en god økonomi, er det derimod ogsÃ¥ billigere at lÃ¥ne penge.
  • Kredit. Hvis din vaskemaskine gÃ¥r i stykker og du er nødt til at købe en ny, men ikke har penge, kan du være tvunget til at købe pÃ¥ kredit. Hvis banken ikke vil lÃ¥ne dig penge, kan du være tvunget til at overtrække din konto, eller lÃ¥ne pÃ¥ det grÃ¥ lÃ¥nemarked. Det koster store renter og gebyrer, og ofte kan man ende med at betale det dobbelte for apparatet i forhold til hvis man havde rede penge.
  • Det gode tilbud. Hvis man har penge, kan man slÃ¥ til med det samme hvis man tilfældigvis støder pÃ¥ et godt tilbud. Hvis man ikke har penge, mÃ¥ man forpasse nogle chancer, og købe pÃ¥ et senere tidspunkt hvor tilbuddet mÃ¥ske er forsvundet.
  • Investering. Hvis man har penge i overskud, kan man sætte dem pÃ¥ en opsparingskonto eller investere dem, og de penge man har, kan pÃ¥ den mÃ¥de blive til flere og styrke ens økonomi endnu mere.
  • Risiko. PÃ¥ langt sigt kan det ofte betale sig at tage nogle økonomiske chancer. Historisk set har det kunnet betale sig at tage rentetilpasningslÃ¥n frem for fastforrentede lÃ¥n. Men det kræver at man har rÃ¥d til at klare en evt. rentestigning. Hvis man ikke har rÃ¥d til det, er man nødt til at tage den sikre løsning og betale andre, der har flere penge, for at løbe risikoen. Økonomisk sikkerhed som fx forsikringer koster penge – der er jo nogen der tjener i den anden ende.
  • Rykkere. Hvis du fÃ¥r en uventet regning, som du ikke har rÃ¥d til at betale med det samme, sÃ¥ kommer der rykkere pÃ¥, og regningen bliver endnu dyrere.

Tænk langsigtet. Dit fremtidige jeg bliver meget rigere hvis dit nuværende jeg forvalter sine penge fornuftigt, og det vil således i fremtiden gøre det endnu lettere for dig at få noget ud af dine penge.

Hvilke forsikringer har du brug for?

Forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension har for et par dage siden lanceret en hurtig guide hvor man med få klik kan tjekke hvilke forsikringer man har brug for. Tjekket giver både svar på hvilke forsikringer der anbefales, og hvilke punkter i forsikringen man bør være særligt opmærksom på.

Læs også min forsikringsguide.

Gode argumenter for tillægsforsikringer (brok)

En af mine besøgende havde en kommentar til min forsikringsguide. Rune Clausen skrev:

I skriver sÃ¥ meget lort pÃ¥ jeres site.Pga. blev jeg temmelig rystet over at i skriver at tillægsforsikringer pÃ¥ radio tv produkter er spild af penge….Ved i hvad?..I skal ikke “rÃ¥dgive” om noget i ikke fatter en skid om.I er simpelthen til grin!… nu kunne jeg skrive en mega lang mail..men jeg er alt for sur til at gøre det.. MEN TAG JER SAMMEN…I ER TIL GRIN. MANGE FÃ…R BRUG FOR TILLÆGS AFTALER, BL.A. MIG SELV, SÃ… RÃ…DGIV IKKE OM DE IKKE DÆKKER, OG ALM. INDBO ER LIGESÃ… GOD..PASSER IKKE!!!….

Øhm, ja. Tak til Rune for at demonstrere de åndsevner man skal være i besiddelse af for at se de gyldne fordele ved tillægsforsikringer. Mere behøver jeg vist ikke at sige ;)