Tag arkiv for 'el'

Hvilke sparepærer er bedst?

I løbet af kort tid er det slut med at bruge de gammeldags glødepærer, og i stedet skal vi til udelukkende at bruge sparepærer. Det sparer både penge og energi, så det er jo sådan set meget godt.

Men mange beklager sig over at sparepærerne ikke er gode til at gengive farverne naturligt. Det er også rigtigt, men nogle sparepærer er trods alt bedre end andre.

Det norske forbrugerråd har lige offentliggjort en stor test af sparepærer af forskellig styrke fra forskellige producenter. Man kan læse hele testen her.

En ting der er værd at bemærke, er at de kraftigste pærer – det vil sige pærer på 20-23 W – i gennemsnit klarer sig bedre end de andre. Omvendt klarer pærer på 7-9 W sig dårligt. Hvis man er i tvivl de forskellige producenter og varianter når man står nede i butikken, kan man altså nogenlunde sikkert gå efter de kraftige pærer.

Desværre siger testen ikke noget om prisen på pærerne. Købsprisen er dog mindre vigtig i forhold til pærens holdbarhed.

Flere tips til at spare på elregningen

Jeg sparer 2000 kr. om året på elregningen

Jeg har netop fået årsopgørelsen fra mit elselskab, og i den anledning har jeg tjekket hvordan min husstands elforbrug ligger i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige husstande.

Det viste sig at det gennemsnitlige forbrug for en husstand som min, er på 3000 kwh om året, men mit faktisk forbrug er på under 2000 kwh. Med en kwh-pris på ca. 2 kroner svarer det til en besparelse på over 2000 kr. om året i forhold til gennemsnittet.

I artiklen spar penge på elregningen kan du se hvad jeg gør for at spare el.