Tag arkiv for 'cashback'

Få en gratis blækpatron eller fotopapir – helt gratis

Hvis du endnu ikke har købt printerpatroner hos Inkclub, så kan du få en gratis blækpatron til udvalgte Epson- og Canon-printere. Hvis du har en HP eller Lexmark-printer, kan du i stedet få gratis fotopapir.

Det koster godt nok 39 kr. i porto, men hvis du shopper gennem cashback-programmer Shop2Cash, får du 40 kr. i bonus. Så er der oven i købet en krone i overskud til snold (husk dog at du skal tjene 200 kr. før du kan få penge udbetalt fra Shop2cash). Tilbuddet findes også hos andre cashbackprogrammer.

Hvis du ikke orker at signe up hos Shop2cash eller de andre programmer, og ikke har noget imod at betale de 39 kr. selv, kan du også bare gå direkte til Inkclub. Jeg benytter Inkclub selv, når jeg køber printerpatroner, da det er det billigste sted jeg har fundet.

Tjek mine andre gratis ting.

Tjente 3000 kr. på rabatordninger

Jeg har netop opgjort hvor meget jeg har tjent i form af rabatter i 2008 ved at handle gennem forbrugsforeninger og cashback-programmer. Sammenlagt har jeg optjent 3.144 kr. uden nogen som helst form for arbejde. Og så er det endda skattefrit. Alene fra Forbrugsforeningen fik jeg udbetalt over 1700 kr. i starten af januar.

Det eneste jeg har gjort for at få rabatterne, er at benytte et andet betalingskort i stedet for dankortet, eller lige at klikke ind på en hjemmeside før jeg handlede. Det er supernemt, så man kan undre sig over at der ikke er flere der gør det. Hvem vil ikke gerne have 3000 kr. i hånden uden at lave noget for det?

Det er et typisk tilfælde af ‘mange bække små’. Ofte er det småbeløb man opsparer, så det er nemt bare at være ligeglad. Men når året er omme bliver det alligevel til en pæn lille å.

Hvor mange penge man kan tjene eller spare, afhænger selvfølgelig af ens forbrug. Men for en almindelig firepersonersfamilie er en besparelse på 3.000 kr. om året ganske opnåeligt.

Få cashback hos pengesparet.dk

For to måneder siden skrev om hvordan man kan få penge tilbage når man handler på nettet. Dvs. hver gang man handler, får man lidt penge tilbage, ligesom hvis man handler gennem en rabatklub eller forbrugsforening.

I mellemtiden har jeg fået kendskab til siden pengesparet.dk, som lover en højere cashback, i og med at siden ikke selv tager en del af den bonus man får i butikkerne. Jeg har lavet en lille sammenligning af pengesparet.dk og Shop2cash, som pt. er den jeg mest anbefaler. Her er nogle eksempler på hvad man får i cashback de to steder:

Pengesparet.dk Shop2cash
Danske Spil 65 kr. 80 kr.
Seat24 110 kr. 75 kr.
Telia 100 kr. 150 kr.
Jack & Jones 10 % 7 %
Cdon.com 5 % 3 %

Som man kan se, giver pengesparet ikke i alle tilfælde en højere cashback, selvom de ikke tager en andel til dem selv. Det skyldes formodentlig at Shop2cash er en smule større og kan forhandle sig til bedre aftaler med annoncørerne.

Under alle omstændigheder er det en god ide at være medlem af begge programmer. Så kan man altid handle der hvor rabatten er størst. Desuden er der lidt forskel i udbuddet af butikker i de to programmer.

Få penge tilbage når du handler på nettet

Der er på det seneste dukket et hav af såkaldte cashback-sider frem på nettet. Dvs. sider som er en slags portal til internetbutikker, men hvor man får penge tilbage når man handler i en af de butikker der annoncerer.

Jeg har kigget på en del af den slags sider, og indtil videre kan jeg klart anbefale siden Shop2cash.

Når man har tilmeldt sig Shop2cash, så klikker man bare på linket til den webbutik man vil handle os, og så handler man bare som normalt. Shop2cash får automatisk besked fra butikken, og så sørger de for at indsætte et beløb på ens Shop2cash-konto.

De beløb man optjener er enten en procent-del af det beløb man har handlet for, eller et fast beløb. Procenterne varierer, men ligger typisk omkring 7 %, men i enkelte tilfælde helt op til 14 %. Når man har opsparet 200 kr., kan man få pengene udbetalt.

Nogle af tilbuddene på siden er ganske gratis, men alligevel optjener man penge på at benytte dem. Fx kan man lige nu få 80 kr. for at tilmelde sig Danske Spil, uden at man behøver at spille noget som helst. Man kan altså tjene 80 kr. fuldstændig gratis på et par minutters arbejde. Da der er flere af den slags tilbud, kan man hurtigt tjene de første 200 kr. uden at bruge penge selv.

Som noget særligt kan man tjene penge på at henvise sine venner. Man tjener hvad der svarer til 10 % af ens venner opsparing (og det får jeg også for at henvise dig).

Der findes som sagt flere sider af den slags, men ikke alle er lige gode. På 10000kr.dk kan du se en oversigt over sider der giver penge tilbage.

Klik her for at besøge Shop2cash.