Tag arkiv for 'aktiespillet'

Aktiespillet 2010 er slut for denne gang

Så sluttede Berlingskes aktiespil.

Alle startede med 500.000 kr. Jeg endte selv på 524.992,44 kr., hvilket gav mig en 8606.-plads ud af 45.925 spillere. Der var et stykke vej op til førstepladsen som havde 640.681,62 kr.

Der blev desværre ingen præmier til 10000kr.dk’s gruppe. Gruppen blev nr. 1000 (præcis!) ud af 2249 grupper. Jeg blev nr. fem i gruppen, og førstepladsen gik til MADS0101 som endte på 551.169,34 kr. – et afkast på lidt over 10 %. Tillykke til Mads.

Tak til jer der legede med. Jeg håber I har lyst til at være med en anden gang.

Aktiespillet 2010 – Leg med aktier for 500.000 kr.

Årets aktiespil er i gang. Deltag i Danmarks største aktiespil og vind præmier for 400.000 kr. Tilmeld dig her.

I aktiespillet får man 500.000 kr. til at købe fiktive aktier for i de største danske og svenske aktieselskaber. Dem det investerer pengene bedst, kan vinde flotte præmier. Førstepræmien er en ny bil.

Aktiespillet er en god måde at få fornemmelse for at investere penge. Hvis man er tiltrukket er muligheden for at tjene penge bare ved at investere, er dette et godt sted at begynde.

Gruppedyst

Jeg har flere år oprettet en gruppe for 10000kr.dk’s besøgende, så man kan konkurrere mod hinanden og andre grupper. Ved at deltage i en gruppedyst, har man chancen for at vinde ekstra præmier. Alle er velkomne til at deltage i min gruppe.

  • Når du er tilmeldt aktiespillet, klikker du på ‘gruppedysten’.
  • Find gruppen der hedder 10000kr.dk
  • Login med koden 10000kr – og velkommen i gruppen.

Held og lykke til alle der leger med.

Relevante tilbud:

Aktiespillet – Leg med aktier for 500.000 kr.

Så er der startet en ny omgang aktiespil. Tilmeld dig her og få 500.000 kr. til at købe fiktive aktier. Aktiekurserne følger fondsbørsens kurser, så det er en fuldstændig realistisk simulation af hvordan man handler med aktier.

For at gøre det ekstra spændende er der nogle rigtig flotte præmier til dem der klarer sig bedst i spillet. Førstepræmien er en Ford Mondeo til over en halv million. Desuden kan man vinde masser af designervarer, cykler, ure og spil og selvfølgelig masser af abonnementer på Berlingskes Nyhedsmagasin som er med til at sponsorere aktiespillet.

Hvis du har en lille investor gemt i maven, så er aktiespillet en god mulighed for at få lidt erfaring med mekanismerne i at handle med aktier, uden at man risikerer noget. Jeg har deltaget flere år, dog uden at vinde noget, men man kan sagtens blive bidt af det selvom det er matadorpenge.

Vil du have rigtige aktier gratis? Husk også at du kan få nogle gratis aktier fra Nordnet.