Arkiv for 'Tips til studerende' kategori

Drop kollegieværelset og køb en lejlighed

Det er de seneste år blevet meget billigere at købe lejlighed. Omvendt er det ikke blevet billigere at bo på kollegieværelse.

Et kollegieværelse på under 20 m2 i København kan sagtens koste 2500-3000 kr. om måneden. Til sammenligning koster det for tiden under 3500 kr. at tage et flekslån på 1.000.000 kr.

Man kan få meget lejlighed for 1 mio., selv i Kbh, og man kan også finde lejligheder for 6-700.000, så spørg dig selv: Vil du bo på 15 m2, dele køkken med 10 andre og ikke have noget privatliv, eller vil du have din egen lejlighed der er dobbelt så stor?

Og hvad hvis jeg så fortæller at de fleste penge du betaler til din egen lejlighed bliver sparet op i form af friværdi, mens de penge du betaler til et kollegieværelse bare er penge ud af vinduet?

Det burde ikke være et vanskeligt regnestykke. Alligevel er kollegieværelser af en eller anden grund enormt populære. Overvej om du ikke hellere vil give dig selv en god økonomisk start på voksenlivet og begynde at eje i stedet for at leje.

Åh ja, man selvfølgelig være opmærksom på at det koster penge at sælge sin lejlighed igen. Så hvis man ikke har tænkt sig at blive boende et stykke tid, er det måske ikke så smart alligevel, medmindre man selvfølgelig vil leje lejligheden ud når man ikke bor der, og muligvis tjener lidt ekstra på det.

Dowload gratis lærebøger og kompendier

En læser gav mig et tip om Ventus.dk som måske er interessant for mange studerende. På ventus.dk kan man nemlig downloade gratis lærebøger og kompendier inden for mange forskellige studieretninger, dog primært inden for matematiske, tekniske og økonomiske fag. Der kan være penge at spare i forhold til at gå ud og købe tilsvarende kompendier. Tippet er hermed givet videre.

Studerende: Meld dig gratis i a-kasse nu og tjen 13.368 kr. når du er uddannet

Hvis du er studerende med mere end et år tilbage af din studier, så er her den nemmeste måde du kan tjene 13.368 kr. på overhovedet: Meld dig ind i en a-kasse nu, helt gratis.

Tidligere lød anbefalingen på at man skulle melde sig i a-kasse senest 14 dage efter man dimitterede. Det betød dog at man ikke fik dagpenge den første måned man var arbejdsløs.

Ved at melde sig ind i a-kassen minimum et år før man dimitterer, kan man nu få dagpenge fra dag 1. Man får altså en ekstra måneds dagpenge ved at melde sig ind i god tid. Værdi: 13.368 kr. (2010-sats).

Som ekstra bonus er flere og flere a-kasser begyndt at tilbyde gratis medlemskab til studerende, hvilket ellers koster næsten 5000 kr. om året, så nu er det kun dumt at lade være med at melde sig ind. Man kan bl.a. få gratis medlemskab her:

Husk at dele indlægget mere andre. Læs også: Skift til den billigste a-kasse.

Studerende glemmer at tilmelde sig a-kassen

Medierne skriver fra tid til anden om nyuddannede der bliver fanget i en økonomiske klemme fordi de har glemt at tilmelde sig en a-kasse. Hvis man glemmer at tilmelde sig a-kassen, går der over et år før man igen har ret til at blive optaget. Hvis man ikke er i en a-kasse, har man ikke ret til dagpenge når man er arbejdsløs.

Du unge er typisk ikke klar over at man skal optages i en a-kasse inden for 14 dage efter uddannelsen, og at man ikke har ret til nårsomhelst at blive optaget i en a-kasse. Eller de tror de allerede er optaget fordi der er medlem af en fagforening.

Semesteret er snart slut, og hvis du er en af dem der bliver færdiguddannet i sommer, og ikke har garanteret et fast job med det samme, så meld dig allerede i en a-kasse nu. Kontingentet bliver først beregnet fra den dag du er færdiguddannet. Til gengæld er du sikker på at din sag når at blive behandlet, så du kan få dagpenge så snart du har ret til det.

Den billigste a-kasse

Uanset hvilken a-kasse du er medlem af, er rettighederne de samme, så der er ingen grund til ikke at vælge den billigste a-kasse. Læs min guide til at finde den billigste a-kasse.

Gode tips til a-kasse-reglerne

Man skal tilmelde sig a-kassen inden for 14 dage efter man er færdiguddannet, dvs. fra den dag hvor du har været til den sidste eksamen eller fået en forhåndsgodkendelse for dit speciale.

Hvis du afslutter med et speciale, skal du sørge for at skaffe en forhåndgodkendelse fra din vejleder og censor. Jo før des bedre, så sørg for at presse lidt på med at få en forhåndsgodkendelse. Du får en forhåndsgodkendelsesblanket fra din a-kasse.

Man kan tilmelde sig i god tid – kontingentet beregnes først fra den dag man er færdiguddannet.

Hvis man ikke tilmelder sig inden for fristen, mister man retten til at komme i a-kasse. Derefter kan man kun blive optaget i en a-kasse hvis man har haft fuldtidsarbejde i et år.

Det er altså ikke nok at man har et midlertidigt job umiddelbart efter uddannelsen. Hvis man stopper i arbejde efter fx 9 måneder, har man hverken ret til dagpenge eller til at blive optaget i en a-kasse.

Man har ret til dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. Dagpenge er ca. 13.000 kr. om måneden.

Det er ikke nok at man er medlem af en fagforening. Fagforening og a-kasse er to vidt forskellige ting.

Tag en uddannelse og tjen millioner

Hvor mange penge tjener man gennem et helt liv?

Arbejderbevægelsens erhvervsråd har netop offentliggjort en rapport over hvor mange penge danskere tjener igennem livet. Konklusionen er entydig: Tag en uddannelse hvis du vil være rig.

Rapporten (se de sidste to sider) viser at dem der tjener mest, er økonomer og læger, og dem der tjener mindst gennem livet, er ufaglærte, SOSU-assistenter og tandklinikassistenter. Faktisk tjener læger og økonomer i snit mere end det dobbelte af en ufaglært.

Der er er også stor forskel på uddannelserne, også selvom de er lige krævende at gennemføre. Fx tjener en elektriker en million mere end en murer eller tømrer,  og en naturvidenskabelig kandidat fra universitetet (fx biolog, fysiker eller matematiker) tjener 2 millioner mere end en humanistisk kandidat (dansk, engelsk, historie osv.). Vælger man at blive lærer i gymnasiet frem for i folkeskolen, er der også et par millioner at hente.

Der kan således være god grund til at tænke sig godt om når man vælger uddannelse. Ofte står man og vakler mellem et par forskellige uddannelsesønsker, og det kan være tilfældigheder der afgør valget. Men valget kan hurtigt betyde et par millioner til eller fra på langt sigt.

SU og dobbeltklip

Jeg har fået en mail fra en studerende, som er stødt på et problem i forbindelse med fidusen med at få højere fribeløb i slutningen af uddannelsen. Hun skriver:

Jeg er studerende og har med stor succes sparet to dobbeltklip op på bacheloren og fået dem udbetalt på sidste semester. På kandidaten ville jeg gøre det samme, og har derfor sparet to klip op. Men nu viser det sig, at jeg skal aflevere mit speciale inden udgangen af juni 2009 (blev indskrevet i 2007), for at få udbetalt dobbeltklip. Dette selvom uddannelsen er normeret til at vare indtil 31/8 2009. Problemet er, at man jo også får SU i sommerferien, så ifølge reglerne begynder de to år (24 klip) at tælle allerede fra juli.

Måske kunne du skrive en advarsel på din side om dette? Det er en meget væsentlig oplysning at få med i denne sammenhæng, da de færreste nok regner med at skrive deres speciale på fem måneder (fra februar - juni).

Jeg er enig i at der kan være et problem her. Man skal være opmærksom på at uddannelserne starter 1/9 men slutter 30/6, og ikke 31/8. Problemet er at der kan gå et par måneder fra man afleverer sit speciale til man officielt er færdig på sin uddannelse, nemlig når specialet er blevet bedømt. Hvis man først afleverer sit speciale denne dag, overskrider man den normerede studietid med et par måneder, da der skal være tid til at bedømme specialet. Da man overskrider den normerede studietid, kan man ikke længere benytte fidusen med at få udbetalt opsparede klip som dobbeltklip.

Problemet kan evt. løses ved at man ikke skriver specialet som det sidste, men sørger for at afslutte med en mundtlig eksamen hvis man kan komme til det. Disse vil typisk ligge i juni, og således bliver man færdig inden for den normerede studietid.

Jeg beklager hvis jeg er skyld i nogen problemer eller tab. Husk altid at tjekke med uddannelsesinstitutionen og de seneste SU-regler.

SU-trick med frivillig pensionsindbetaling virker ikke

I min SU-guide har jeg skrevet om en fidus til at få ubegrænset fribeløb ved at indbetale penge frivilligt til en pensionsordning.

Jeg skal understrege at fidusen virker ikke. Jeg har for længst fjernet den fra siden, men der er stadig jævnligt nogen der henvender sig om den, bl.a. fordi de er stødt på den andre steder. Fx har jeg fået en mail fra Martin, som skriver:

Jeg har erfaret at det kun er arbejdsgiverindbetalt pension der kan modregnes, hvilket jo siger sig selv da din bruttoløn dermed tilsvarende nedsættes. Jeg har først for sent erkendt dette, og kan derfor nu se frem til et FM-krav på 18000,- kr. På su.dk skriver de klart og tydeligt hvad der medregnes. Der står også at der ikke modregnes nogen former for fradrag (heller ikke pension).

De medregner al positiv renteindtægt, men modregner ikke negativ renteudgift. Det er hykleri. Jeg indsatte 22000,- på en kapitalpension forgæves :-( Se at få rettet det på dit site, så andre ikke falder i fælden.

Avs! Det beklager jeg, Martin. Og desuden er jeg helt enig med dig i at det er urimeligt at renteudgifter ikke modregnes i fribeløbet når renteindtægter nu gør.

En anden af mine besøgende, Malene, skriver at Ulla Tørnes vist nok greb ind over for fidusen i sin tid som Undervisningsminister.

Hvis du støder på fidusen andre steder, så henvis gerne til denne artikel.