Arkiv for 'Privatøkonomi' kategori

Drop ulykkesforsikringen

Publiceret
af
Ruben
den 20. oktober 2010
i Privatøkonomi
. 14 Kommentarer

I det nyeste nummer af TÆNK er der en artikel om ulykkesforsikringer. Artiklen stiller spørgsmål til fornuften i at omkring 80 % af voksne danskere har en ulykkesforsikring.

En ulykkesforsikring fungerer som en lottokupon: Hvis du pludseligt kommer til skade, vinder du en sum penge, alt efter hvor meget du er kommet til skade.

Naturligvis tager forsikringsselskaberne sig betalt for at løbe risikoen. For hver 100 kr. kunderne betaler i forsikring, tager selskabet ca. 25 kr. til sig selv, mens resten skal dække udgifterne.

Langt de fleste mennesker taber altså penge på deres forsikringer, men ganske få vinder, og i snit taber man 25 % af det man betaler.

Hvorfor forsikre sig?

Man skal generelt kun forsikre sig mod situationer man ikke ville kunne overskue hvis uheldet var ude. Hvis man fx skulle være sÃ¥ uheldig at huset brændte – det sker en gang imellem – er man ruineret hvis man ikke har en indboforsikring. Her er pengene givet godt ud.

Hvis man har hårdt fysisk arbejde, kører motorcykel, dyrker fysisk krævende sport i fritiden og lever et generelt risikofyldt liv, og samtidig har en stram økonomi, er en ulykkesforsikring måske en god ide.

Hvis man imidlertid har stillesiddende arbejde, rolige fritidsinteresser og råd til at spare op, så man kan klare uforudsete udgifter, så kan det formodentlig bedre betale sig at lægge pengene til siden i stedet for at betale til en ulykkesforsikring.

Alle kan selvfølgelig komme ud for ulykker, men overvej hvad det ville betyde for dig økonomisk. Er du fx rigeligt dækket i din pensionsordning? En forsikring giver dig ikke førligheden igen; den giver dig bare en portion penge. Hvis du ikke har direkte brug for pengene, er der ingen grund til forsikring.

Hvor mange penge skal man have for at være mest lykkelig?

Publiceret
af
Ruben
den 25. juli 2010
i Privatøkonomi
. 21 Kommentarer

Det lyder måske som et fjollet spørgsmål. Flere penge er vel altid bedre, eller hvad?

Flere undersøgelser på det seneste har vist at vi som udgangspunkt bliver lykkeligere af at tjene flere penge, men kun op til et vist punkt. Hvis man tjener for mange penge, bliver man mindre lykkelig.

Rigdom gør dig mindre lykkelig

Et eksperiment på videnskab.dk viste for nylig at rige mennesker har sværere ved at nyde de små ting i livet.

En række forsøgspersoner fik tilbudt chokolade og forskerne aflæste deres reaktion. De rigeste forsøgspersoner udviste mindre fornøjelse ved at få et stykke chokolade en de fattigere.

450.000 kr. om året er det optimale

Hjemmesiden lovemoney.com lavede for et par uger siden en undersøgelse som viste at man er mest lykkelig hvis man tjener 50.000 £ om året, hvilket svarer til ca. 450.000 kr.

Deltagerne fik spørgsmål om hvor lykkelige de var. Blandt dem der tjente 50.000 £, svarede 1 ud af 5 at de var så lykkelige som de kunne blive. Tjente man mere eller mindre end dette, var der markant færre der var 100 % lykkelige.

Find den rette balancegang

Begge undersøgelser er fra udlandet, men det er ikke vanskeligt at forestille sig at de også gælder under danske forhold. Spørgsmålet er hvorfor vi ikke altid bliver lykkeligere af at få flere penge.

En af pointerne er nok at det kræver arbejde at blive rig. Det er rart med flere penge, men det er også rart at holde fri. Arbejder man meget, tjener man flere penge, men man har mindre tid til at nyde det. Arbejder man for lidt, kan man ikke købe det man ønsker, og man sætter derfor mindre pris på friheden.

Frihed eller rigdom?

Jeg fik for nylig en mail fra en af sidens læsere. Han spurgte om hvad han skulle stille op med de ca. 100.000 kr. han kunne spare op om året. Jeg svarede at hvis han sparede op til noget, skulle han investere pengene så fornuftigt som muligt. Men hvis han ikke sparede op til noget, skulle han i stedet arbejde mindre.

Det sidste var Ã¥benbart ikke faldet ham ind. Vi er sÃ¥ opsatte pÃ¥ at arbejdet mere og tjene mere, sÃ¥ vi glemmer at frihed ogsÃ¥ er et gode. Frihed er et produkt vi kan købe – prisen er de penge vi ville have tjent, hvis vi i stedet havde arbejdet.

Mange mennesker kunne sikkert blive lykkeligere hvis de købte sig noget mere frihed i stedet for traditionelle forbrugsgoder.

Det er dyrt at være fattig

Publiceret
af
Ruben
den 19. juni 2010
i Privatøkonomi
. 2 Kommentarer

Det siger sig selv at man har bedre råd til tingene hvis man har flere penge. Men hvis man er rig har man ikke bare flere penge, men det er også lettere at få mere ud af de penge man har.

Omvendt er der mange ting der bliver dyrere hvis man har et mindre rådighedsbeløb. Ironisk nok, ender de fattigste ofte med at betale mere for tingene, og således holder de sig selv fast i fattigdom.

  • Mængderabat. Man kan tit spare penge pÃ¥ at købe stort ind. NÃ¥r man køber dagligvarer kan man købe økonomipakker og fÃ¥ rabat nÃ¥r man køber flere varer. Det er billigere at købe klippekort frem for enkeltbilletter. Men ogsÃ¥ hvis man køber dyrere varer, fx møbler eller elektronik, kan man forhandle sig frem til store rabatter hvis man køber mange varer pÃ¥ en gang. Alt sammen kræver dog at man har ekstra penge pÃ¥ kontoen her og nu fÃ¥r at opnÃ¥ den langsigtede besparelse.
  • LÃ¥n. Hvis man gÃ¥r i banken for at lÃ¥ne penge, kigger banken pÃ¥ hvor stærk økonomi du har, før de bestemmer hvilken rente du kan fÃ¥. Hvis du har dÃ¥rlig økonomi, udgør du en større risiko for banken, og de kræver større renter for at kompensere for risikoen. Hvis du har en god økonomi, er det derimod ogsÃ¥ billigere at lÃ¥ne penge.
  • Kredit. Hvis din vaskemaskine gÃ¥r i stykker og du er nødt til at købe en ny, men ikke har penge, kan du være tvunget til at købe pÃ¥ kredit. Hvis banken ikke vil lÃ¥ne dig penge, kan du være tvunget til at overtrække din konto, eller lÃ¥ne pÃ¥ det grÃ¥ lÃ¥nemarked. Det koster store renter og gebyrer, og ofte kan man ende med at betale det dobbelte for apparatet i forhold til hvis man havde rede penge.
  • Det gode tilbud. Hvis man har penge, kan man slÃ¥ til med det samme hvis man tilfældigvis støder pÃ¥ et godt tilbud. Hvis man ikke har penge, mÃ¥ man forpasse nogle chancer, og købe pÃ¥ et senere tidspunkt hvor tilbuddet mÃ¥ske er forsvundet.
  • Investering. Hvis man har penge i overskud, kan man sætte dem pÃ¥ en opsparingskonto eller investere dem, og de penge man har, kan pÃ¥ den mÃ¥de blive til flere og styrke ens økonomi endnu mere.
  • Risiko. PÃ¥ langt sigt kan det ofte betale sig at tage nogle økonomiske chancer. Historisk set har det kunnet betale sig at tage rentetilpasningslÃ¥n frem for fastforrentede lÃ¥n. Men det kræver at man har rÃ¥d til at klare en evt. rentestigning. Hvis man ikke har rÃ¥d til det, er man nødt til at tage den sikre løsning og betale andre, der har flere penge, for at løbe risikoen. Økonomisk sikkerhed som fx forsikringer koster penge – der er jo nogen der tjener i den anden ende.
  • Rykkere. Hvis du fÃ¥r en uventet regning, som du ikke har rÃ¥d til at betale med det samme, sÃ¥ kommer der rykkere pÃ¥, og regningen bliver endnu dyrere.

Tænk langsigtet. Dit fremtidige jeg bliver meget rigere hvis dit nuværende jeg forvalter sine penge fornuftigt, og det vil således i fremtiden gøre det endnu lettere for dig at få noget ud af dine penge.

Kvinder, behold jeres efternavn!

Publiceret
af
Ruben
den 5. maj 2010
i Privatøkonomi
. 2 Kommentarer

Mange kvinder tager deres mands efternavn når de bliver gift, men det er en dårlig ide. Det viser en undersøgelse fra et hollandsk universitet. Det skriver fpn.dk i dag.

Undersøgelsen viser at der følger mange fordomme med kvinder der skifter navn, frem for dem der beholder deres eget navn. Et stort antal forsøgspersoner blev bedt om at vurdere nogle cv’er. De navneskiftende kvinder blev vurderet som mindre selvstændige og ambitiøse.

Det er velkendt at fordomme spiller en stor rolle i forhold til job- og karrieremuligheder. Der er derfor risiko for at kvinderne ryger ned i jobkøen og får tilbudt mindre løn når de får job. Forskerne vurderede at et navneskift kunne koste kvinder op mod 2,6 millioner kroner i tabt livsindtægt.

Andre negative konsekvenser ved at skifte navn er at det er sværere for gamle bekendte at finde dig på google, facebook, i telefonbøger osv.

Så tænk dig godt om før romantikken løber afsted med dit hoved.

Er det godt at få penge tilbage i skat?

Publiceret
af
Ruben
den 15. marts 2010
i Privatøkonomi
. 5 Kommentarer

I disse dage er årsopgørelsen fra SKAT fra 2009 klar, og folk kan se om de skal have penge tilbage i skat, eller om de skal betale restskat. Folk plejer at være ellevilde hvis de får penge igen, og der går konkurrence i at blære sig med hvor mange tusinde man får udbetalt.

Men er det nu så godt at få penge tilbage fra SKAT? Er det noget at blive begejstret for?

Nej, vil jeg sige. Her er nogle grunde at du skal være ked af at få penge tilbage:

  • Hvis du fÃ¥r penge tilbage i skat, er det fordi du ikke har tjent sÃ¥ meget i løbet af Ã¥ret som du havde regnet med.
  • Det er dine egne penge som SKAT har lÃ¥nt af dig, og nu betaler de dem bare tilbage, og du fÃ¥r en dÃ¥rlig rente for det.
  • Tænk hvis du havde fÃ¥et penge udbetalt i løbet af Ã¥ret i stedet. SÃ¥ kunne du fx have investeret dem og tjent højere renter.
  • Hvis du har gæld, er det endnu værre. Tænk hvis pengene kunne have stÃ¥et pÃ¥ din konto og modvirket en kassekredit pÃ¥ 8-10 %.

Hvis du derimod skal betale restskat, skal du bare være glad. Så er det nemlig bare fordi du har tjent mere i løbet af året end du regnede med. Det er da positivt, så tillykke med det.

Har du rod i økonomien?

Publiceret
af
Ruben
den 18. januar 2010
i Privatøkonomi
. 2 Kommentarer
  • Ved du ca. hvor mange penge du har stÃ¥ende pÃ¥ din konto?
  • Kender du dine faste udgifter?
  • Har du rÃ¥d til at betale hvis der dukker uforudsete udgifter op?

Hvis du kan svare ja, er du sikkert på rette spor økonomisk set, men hver femte dansker må sige nej. De bruger flere penge end de tjener, har ubetalte regninger og en voksende gæld. Hver femte dansker har ganske enkelt ikke styr på deres økonomi. Det skriver dr.dk i dag.

Det er en ond cirkel ikke at have styr på sine penge. Man køber mere end man har råd til og ender med at betale mere for de fordi man ikke får betalt sine regninger. Man må låne penge for at få det til at hænge sammen, og man låner endnu flere penge for at betale sin gamle gæld.

Dr.dk giver i en artikel i dag 10 gode råd til at få styr på sin økonomi. Tjek dem hvis du er et økonomisk rodehoved, eller hvis du lige vil bekræftes i at du gør det meget godt. Rådene kan opsummeres til hold styr på dine udgifter og lån ikke penge.

Mine kommentarer til et par af rådene:

  • RÃ¥d nr. 7: LÃ¥n ikke penge til at betale gamle lÃ¥n. En undtagelse er selvfølgelig hvis du kan fÃ¥ et nyt lÃ¥n der er billigere end det gamle.
  • RÃ¥d nr. 8: Arbejd ekstra. Ikke alle har mulighed for at arbejde ekstra, og nogle har slet ikke et arbejde. Men alle kan starte en lille blog eller hjemmeside og tjene nogle hundrede ekstra hver mÃ¥ned.

Læs i øvrigt mine 10 gode råd til en bedre privatøkonomi.

Udskyd din løn til 2010 og spar i skat

Publiceret
af
Ruben
den 7. november 2009
i Privatøkonomi
. 2 Kommentarer

Her er et par skattetips til hvordan man kan tjene op til flere tusinde kroner på et øjeblik, hvis du ellers har råd til at vente til næste år med at få din løn for november og december.

Tip 1: Udskyd din løn til næste år

Skattereformen som træder i kraft næste år, betyder at man ikke længere skal betale mellemskat, og grænsen for hvornår man skal betale topskat bliver sat op.

Det betyder at man kan slippe for at betale mellemskat og noget topskat af sin løn for november og december. Potentielt sparer man op til omkring 7 % i skat ved at få udbetalt sin løn i 2010 i stedet for 2009.

Alt hvad man skal gøre er at bede sin arbejdsgiver om at vente med at udbetale din løn til næste år. Læs mere på dr.dk.

Tip 2: Sæt din trækprocent op

Hvis du ikke betaler mellemskat og topskat, eller hvis din arbejdsgiver ikke vil vente med at udbetale din løn, kan du i stedet bede din arbejdsgiver om at sætte din trækprocent op, så du kommer til at betale for meget i skat.

Ved at sætte din trækprocent til fx 95 % vil næsten hele din løn blive betalt til skat. Når du får din årsopgørelse næste år, vil det fremgå at du har betalt for meget i skat, og du får dine penge tilbage, men med 2 % skattefrit oveni.

Hvis du fx når at betale 20.000 kr. for meget i skat, får du altså en skattefri godtgørelse på 400 kr. Pengene bliver typisk udbetalt i marts hvert år.

Tip 1 kan kun bruges i 2009, mens tip 2 kan bruges hvert år.

S̴dan f̴r du flere penge РFem hurtige tips fra DR.dk

Publiceret
af
Ruben
den 15. september 2009
i Privatøkonomi
. 6 Kommentarer

Danmarks Radio har bedt en økonom fra Danske Bank om at give fem hurtige råd til hvordan man får flere penge. Her er svaret:

  1. Lav et budget
  2. Slip af med dyre lån
  3. Drop bilen
  4. Gå på nettet
  5. Arbejd mere

Du kan se de uddybende kommentarer på dr.dk.

Det virker som udmærkede råd. Jeg har min egen liste med mine 10 råd til bedre privatøkonomi. Måske jeg skal tilføje et par stykker til den liste.

Nyt magasin om penge fra forbrugerrådet

Publiceret
af
Ruben
den 3. april 2009
i Privatøkonomi
. 0 Kommentarer

Den uafhængige forbrugerorganisation ForbrugerrÃ¥det, som ogsÃ¥ stÃ¥r bag magasinet Tænk, har lanceret et nyt magasin – Tænk Penge. Som abonnent pÃ¥ Tænk har jeg fÃ¥et det første blad gratis, og jeg er umiddelbart meget begejstret for det.

Bladet indeholder en masse tips og gode råd om penge, økonomi og fornuftigt forbrug. Det koster 150 kr. for fire numre, eller 100 kr. hvis du allerede abonnerer på Tænk. De penge kan hurtigt være tjent ind på de gode råd man får til gengæld.

Hvis de holder standarden fra Tænk, så skal det nok blive godt. Jeg tøver i hvert fald ikke med at anbefale begge blade.

Tjen penge på at skifte navn

Publiceret
af
Ruben
den 12. marts 2009
i Privatøkonomi
. 1 Kommentar

Hedder du Hassan, Mahmud eller Abdallah, kan du tjene mange penge på at udskifte dit navn med et danskklingende.

På videnskab.dk kan man læse om en svensk videnskabelig undersøgelse. Undersøgelsen dokumenterer at indvandrere der udskifter deres efternavn forøger deres indtægt med 141 %. Indvandrerne får simpelthen lettere adgang til arbejde og mere vellønnet arbejde.

Det er også et udtryk for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det er beklageligt, men samtidig er forskellen så markant, at det er noget man som indvandrer bør forholde sig til.

Dette skal ikke forstås som en opfordring til at alle med indvandrernavne skal gå ud og ændre navn. Det er kun ment som en ting man skal være opmærksom på, hvis man vil øge sin indtægt. Det kan have betydelige sociale og familiemæssige konsekvenser at ændre sit navn, så man bør tænke sig om og drøfte det med sine nærmeste.