Forfatter arkiv for Ruben

Få gratis gavekort, babypakke og gratis nummer af TÆNK

Christina fra min-mave.dk har gjort mig opmærksom på at de kører et tilbud hvor man kan få et gavekort på 100 kroner til smaahjerter.dk, en gratis Liberoboks og en gratis udgave af TÆNK, hvis man tilmelder sig som bruger.

Tilbuddet med TÆNK står ikke på forsiden, men jeg har fået at vide at det dukker op på sidste side når man tilmelder sig. Tilbuddet henvender sig mest til gravide og småbørnsforældre. Tilmeld dig her.

Dowload gratis lærebøger og kompendier

En læser gav mig et tip om Ventus.dk som måske er interessant for mange studerende. På ventus.dk kan man nemlig downloade gratis lærebøger og kompendier inden for mange forskellige studieretninger, dog primært inden for matematiske, tekniske og økonomiske fag. Der kan være penge at spare i forhold til at gå ud og købe tilsvarende kompendier. Tippet er hermed givet videre.

Hvor mange penge skal man have for at være mest lykkelig?

Det lyder måske som et fjollet spørgsmål. Flere penge er vel altid bedre, eller hvad?

Flere undersøgelser på det seneste har vist at vi som udgangspunkt bliver lykkeligere af at tjene flere penge, men kun op til et vist punkt. Hvis man tjener for mange penge, bliver man mindre lykkelig.

Rigdom gør dig mindre lykkelig

Et eksperiment på videnskab.dk viste for nylig at rige mennesker har sværere ved at nyde de små ting i livet.

En række forsøgspersoner fik tilbudt chokolade og forskerne aflæste deres reaktion. De rigeste forsøgspersoner udviste mindre fornøjelse ved at få et stykke chokolade en de fattigere.

450.000 kr. om året er det optimale

Hjemmesiden lovemoney.com lavede for et par uger siden en undersøgelse som viste at man er mest lykkelig hvis man tjener 50.000 £ om året, hvilket svarer til ca. 450.000 kr.

Deltagerne fik spørgsmål om hvor lykkelige de var. Blandt dem der tjente 50.000 £, svarede 1 ud af 5 at de var så lykkelige som de kunne blive. Tjente man mere eller mindre end dette, var der markant færre der var 100 % lykkelige.

Find den rette balancegang

Begge undersøgelser er fra udlandet, men det er ikke vanskeligt at forestille sig at de også gælder under danske forhold. Spørgsmålet er hvorfor vi ikke altid bliver lykkeligere af at få flere penge.

En af pointerne er nok at det kræver arbejde at blive rig. Det er rart med flere penge, men det er også rart at holde fri. Arbejder man meget, tjener man flere penge, men man har mindre tid til at nyde det. Arbejder man for lidt, kan man ikke købe det man ønsker, og man sætter derfor mindre pris på friheden.

Frihed eller rigdom?

Jeg fik for nylig en mail fra en af sidens læsere. Han spurgte om hvad han skulle stille op med de ca. 100.000 kr. han kunne spare op om året. Jeg svarede at hvis han sparede op til noget, skulle han investere pengene så fornuftigt som muligt. Men hvis han ikke sparede op til noget, skulle han i stedet arbejde mindre.

Det sidste var åbenbart ikke faldet ham ind. Vi er så opsatte på at arbejdet mere og tjene mere, så vi glemmer at frihed også er et gode. Frihed er et produkt vi kan købe – prisen er de penge vi ville have tjent, hvis vi i stedet havde arbejdet.

Mange mennesker kunne sikkert blive lykkeligere hvis de købte sig noget mere frihed i stedet for traditionelle forbrugsgoder.

Prissammenligninger: Fusk eller forbrugeroplysning?

Avisen.dk har lavet en, synes de selv, afslørende artikel om såkaldt markedsføringsfusk med a-kasser.

Problemet er ifølge Avisen at mange tjenester der laver prissammenligninger af a-kasser, i virkeligheden er skjult reklame. Siderne bag tjener nemlig penge på at henvise nye kunder til mange af a-kasserne. En jurist i Forbrugerrådet mener også at der er tale om vildledende markedsføring.

Spørgsmålet er om en prissammenligning kan være objektiv selvom folkene bag tjener penge på at linke til a-kasserne. Naturligvis kan den det, mener jeg.

Det vigtigste må være at siderne giver korrekte oplysninger og leverer en brugbar service til forbrugerne. At blive mopset over at siderne tjener penge på deres arbejde, er efter min mening ren jantelov.

Konsekvensen er at alle der reklamerer for a-kasser nu har fået forbud mod at sammenligne priser. Det har i mild grad også ramt 10000kr.dk, fordi jeg har en artikel om at finde den billigste a-kasse. Før linkede jeg til mange a-kasser og oplyste priserne, men nu har a-kasserne bedt om at blive fjernet fra siden, og det ønske har jeg efterlevet.

Meget andet end a-kasser

Jeg mener denne sag er meget principiel. Nu er det lige a-kassesammenligninger Avisen er faldet over, men der er mange andre prissammenligningstjenester der fungerer på samme måde. Flypriser, telefonpriser, bogpriser og meget, meget mere bliver sammenlignet på nettet, alt sammen så forbrugeren kan finde den billigste pris, men samtidig tjener hjemmesiderne en smule hver gang der bliver solgt noget via links til de forskellige butikker.

Konsekvenser for forbrugerne

Det kan blive dyrt for forbrugerne, for hvis hjemmesiderne ikke må tjene penge på deres prissammenligningstjenester, har de intet incitament til at tilbyde tjenesterne, og resultatet er at forbrugerne ikke længere kan sammenligne priser på nettet.

På den måde bliver det vanskeligere at får et hurtigt overblik over priserne, og man ender med at handle dyrere end nødvendigt. Konkurrencen mellem onlinebutikkerne bliver mindre, og de kan tillade sig at sætte priserne op, fordi de ikke i samme grad skal sammenlignes med andre butikkerne.

Og hvem betaler prisen for denne opretholdelse af markedsføringsloven? Det gør forbrugerne, som loven egentlig skulle beskytte. Det er barokt.

Det er også tydeligt at de dyre a-kasser er meget interesserede i at forbyde prissammenligningerne, mens de billige a-kasser er tilbageholdende med at fordømme overtrædelserne.

Hvad mener du? Er prissammenligninger på nettet markedsføringsfusk eller forbrugeroplysning?

Det er dyrt at være fattig

Det siger sig selv at man har bedre råd til tingene hvis man har flere penge. Men hvis man er rig har man ikke bare flere penge, men det er også lettere at få mere ud af de penge man har.

Omvendt er der mange ting der bliver dyrere hvis man har et mindre rådighedsbeløb. Ironisk nok, ender de fattigste ofte med at betale mere for tingene, og således holder de sig selv fast i fattigdom.

  • Mængderabat. Man kan tit spare penge på at købe stort ind. Når man køber dagligvarer kan man købe økonomipakker og få rabat når man køber flere varer. Det er billigere at købe klippekort frem for enkeltbilletter. Men også hvis man køber dyrere varer, fx møbler eller elektronik, kan man forhandle sig frem til store rabatter hvis man køber mange varer på en gang. Alt sammen kræver dog at man har ekstra penge på kontoen her og nu får at opnå den langsigtede besparelse.
  • Lån. Hvis man går i banken for at låne penge, kigger banken på hvor stærk økonomi du har, før de bestemmer hvilken rente du kan få. Hvis du har dårlig økonomi, udgør du en større risiko for banken, og de kræver større renter for at kompensere for risikoen. Hvis du har en god økonomi, er det derimod også billigere at låne penge.
  • Kredit. Hvis din vaskemaskine går i stykker og du er nødt til at købe en ny, men ikke har penge, kan du være tvunget til at købe på kredit. Hvis banken ikke vil låne dig penge, kan du være tvunget til at overtrække din konto, eller låne på det grå lånemarked. Det koster store renter og gebyrer, og ofte kan man ende med at betale det dobbelte for apparatet i forhold til hvis man havde rede penge.
  • Det gode tilbud. Hvis man har penge, kan man slå til med det samme hvis man tilfældigvis støder på et godt tilbud. Hvis man ikke har penge, må man forpasse nogle chancer, og købe på et senere tidspunkt hvor tilbuddet måske er forsvundet.
  • Investering. Hvis man har penge i overskud, kan man sætte dem på en opsparingskonto eller investere dem, og de penge man har, kan på den måde blive til flere og styrke ens økonomi endnu mere.
  • Risiko. På langt sigt kan det ofte betale sig at tage nogle økonomiske chancer. Historisk set har det kunnet betale sig at tage rentetilpasningslån frem for fastforrentede lån. Men det kræver at man har råd til at klare en evt. rentestigning. Hvis man ikke har råd til det, er man nødt til at tage den sikre løsning og betale andre, der har flere penge, for at løbe risikoen. Økonomisk sikkerhed som fx forsikringer koster penge – der er jo nogen der tjener i den anden ende.
  • Rykkere. Hvis du får en uventet regning, som du ikke har råd til at betale med det samme, så kommer der rykkere på, og regningen bliver endnu dyrere.

Tænk langsigtet. Dit fremtidige jeg bliver meget rigere hvis dit nuværende jeg forvalter sine penge fornuftigt, og det vil således i fremtiden gøre det endnu lettere for dig at få noget ud af dine penge.

Kender du nogle gode links?

Jeg har lavet en lille linksamling med links til hjemmesider om penge, forbrug, sparetips osv. Hvis du kender nogle gode links der skal med, så smid gerne en kommentar.

Få mest for pengene når du spiller på VM 2010

I morgen går VM 2010 i gang, og Danske Spil fyrer for tiden millioner af på reklamer for at få danskerne til at spille på oddset. Det er der givetvis mange der gør, og det skal de være velkomne til.

Som fornuftig forbruger skal man dog altid være opmærksom på hvad man betaler for et produkt og hvad man får for sine penge. Oddset, tips og lotto er produkter, som kan testes og sammenlignes med andre tilsvarende produkter.

Jeg har lavet en lille undersøgelse af hvad man får igen når man spiller hos Danske Spil frem for nogle af de udenlandske konkurrenter. Konkret tog jeg udgangspunkt i kampen Holland mod Danmark d. 14. juni.

  • Hvis man spiller på at Danmark vinder, får man pengene 6 gange igen hos Danske Spil. Hos en udenlandsk konkurrent får man pengene 7 gange igen. Man vinder altså 100 kr. ekstra for hver 100 kr. man satser, eller 17 % mere.
  • Hvis man spiller 100 kr. på et tilfældigt resultat, taber man i snit 8 kr. hos Danske Spil, men hos udenlandske konkurrenter taber man kun 5 kr. Dvs. man taber 64 % mere hos Danske Spil end hos konkurrenten.

Som fornuftig forbruger handler man der hvor man får mest for pengene. Sådan bør det også være når man spiller. Læs undersøgelsen her.

Studerende: Meld dig gratis i a-kasse nu og tjen 13.368 kr. når du er uddannet

Hvis du er studerende med mere end et år tilbage af din studier, så er her den nemmeste måde du kan tjene 13.368 kr. på overhovedet: Meld dig ind i en a-kasse nu, helt gratis.

Tidligere lød anbefalingen på at man skulle melde sig i a-kasse senest 14 dage efter man dimitterede. Det betød dog at man ikke fik dagpenge den første måned man var arbejdsløs.

Ved at melde sig ind i a-kassen minimum et år før man dimitterer, kan man nu få dagpenge fra dag 1. Man får altså en ekstra måneds dagpenge ved at melde sig ind i god tid. Værdi: 13.368 kr. (2010-sats).

Som ekstra bonus er flere og flere a-kasser begyndt at tilbyde gratis medlemskab til studerende, hvilket ellers koster næsten 5000 kr. om året, så nu er det kun dumt at lade være med at melde sig ind. Man kan bl.a. få gratis medlemskab her:

Husk at dele indlægget mere andre. Læs også: Skift til den billigste a-kasse.

Hvor meget kan man tjene på nettet?

Der er primært fire måder jeg tjener penge på på nettet. Jeg tjener penge på de reklamer jeg har på mine hjemmesider som denne. Jeg tjener penge på søgemaskinemarkedsføring. Jeg tjener penge på gambling, og så investerer jeg i aktier.

Jeg har lavet en opgørelse over hvor effektive de forskellige metoder er, ved at regne ud hver meget jeg har tjent på de forskellige metoder i maj.

Avs! Aktierne gjorde ondt, men ellers gik det meget godt. Aktier er temmelig risikable og det er lidt unfair kun at kigge på én måned. Man skal se på dem over længere tid, og der har jeg alt i alt overskud. Maj var en exceptionelt dårlig måned for aktier.

Det mindst risikable er at blogge, men det kan være tidskrævende. Især i starten skal man bruge meget tid og tålmodighed for at få det op at køre og få mange besøgende osv.

Men ellers er dette ikke noget jeg bruger meget tid på. Jeg har et fuldtidsarbejde ved siden af. Dette er bare noget jeg hygger mig med ved siden af.

Jeg bliver efterhånden mere og mere forundret over folk der ikke tror man kan tjene penge andet end ved et regulært fuldtidsarbejde. Hvis man bruger en time et par aftner om ugen i stedet for at se De Unge Mødre eller De Fede Trin eller andet kvalitetsfjernsyn, er det faktisk ikke så svært at opbygge en ekstraindkomst på nettet. Man kan oven i købet blive klogere af det.

Tjen penge på søgemaskinerne

Jeg har gennem længere tid eksperimenteret med at tjene penge på såkaldt pay-per-click marketing (PPC). Grundlæggende foregår det ved at købe reklameplads på sider som google, yahoo og facebook og sælge den videre til affiliateprogrammerne, og forhåbentlig tjene penge på at være mellemleddet.

Affiliateprogrammerne betaler dig for at skaffe kunder på forskellige hjemmesider, og på søgemaskinerne betaler man for at få trafik til disse hjemmesider. Hvis man i snit tjener mere end man betaler for trafikken, ja, så tjener man penge.

Læs min artikel om det her: Tjen penge på søgemaskinerne.