blog.10000kr.dk

Det siger sig selv at man har bedre råd til tingene hvis man har flere penge. Men hvis man er rig har man ikke bare flere penge, men det er også lettere at få mere ud af de penge man har.

Omvendt er der mange ting der bliver dyrere hvis man har et mindre rådighedsbeløb. Ironisk nok, ender de fattigste ofte med at betale mere for tingene, og således holder de sig selv fast i fattigdom.

• Mængderabat. Man kan tit spare penge på at købe stort ind. Når man køber dagligvarer kan man købe økonomipakker og få rabat når man køber flere varer. Det er billigere at købe klippekort frem for enkeltbilletter. Men også hvis man køber dyrere varer, fx møbler eller elektronik, kan man forhandle sig frem til store rabatter hvis man køber mange varer på en gang. Alt sammen kræver dog at man har ekstra penge på kontoen her og nu får at opnå den langsigtede besparelse.
• Lån. Hvis man går i banken for at låne penge, kigger banken på hvor stærk økonomi du har, før de bestemmer hvilken rente du kan få. Hvis du har dårlig økonomi, udgør du en større risiko for banken, og de kræver større renter for at kompensere for risikoen. Hvis du har en god økonomi, er det derimod også billigere at låne penge.
• Kredit. Hvis din vaskemaskine går i stykker og du er nødt til at købe en ny, men ikke har penge, kan du være tvunget til at købe på kredit. Hvis banken ikke vil låne dig penge, kan du være tvunget til at overtrække din konto, eller låne på det grå lånemarked. Det koster store renter og gebyrer, og ofte kan man ende med at betale det dobbelte for apparatet i forhold til hvis man havde rede penge.
• Det gode tilbud. Hvis man har penge, kan man slå til med det samme hvis man tilfældigvis støder på et godt tilbud. Hvis man ikke har penge, må man forpasse nogle chancer, og købe på et senere tidspunkt hvor tilbuddet måske er forsvundet.
• Investering. Hvis man har penge i overskud, kan man sætte dem på en opsparingskonto eller investere dem, og de penge man har, kan på den måde blive til flere og styrke ens økonomi endnu mere.
• Risiko. På langt sigt kan det ofte betale sig at tage nogle økonomiske chancer. Historisk set har det kunnet betale sig at tage rentetilpasningslån frem for fastforrentede lån. Men det kræver at man har råd til at klare en evt. rentestigning. Hvis man ikke har råd til det, er man nødt til at tage den sikre løsning og betale andre, der har flere penge, for at løbe risikoen. Økonomisk sikkerhed som fx forsikringer koster penge – der er jo nogen der tjener i den anden ende.
• Rykkere. Hvis du får en uventet regning, som du ikke har råd til at betale med det samme, så kommer der rykkere på, og regningen bliver endnu dyrere.

Tænk langsigtet. Dit fremtidige jeg bliver meget rigere hvis dit nuværende jeg forvalter sine penge fornuftigt, og det vil således i fremtiden gøre det endnu lettere for dig at få noget ud af dine penge.