Jeg har gennem længere tid eksperimenteret med at tjene penge på såkaldt pay-per-click marketing (PPC). Grundlæggende foregår det ved at købe reklameplads på sider som google, yahoo og facebook og sælge den videre til affiliateprogrammerne, og forhåbentlig tjene penge på at være mellemleddet.
Affiliateprogrammerne betaler dig for at skaffe kunder på forskellige hjemmesider, og på søgemaskinerne betaler man for at få trafik til disse hjemmesider. Hvis man i snit tjener mere end man betaler for trafikken, ja, så tjener man penge.
Læs min artikel om det her: Tjen penge på søgemaskinerne.
Så sluttede Berlingskes aktiespil.
Alle startede med 500.000 kr. Jeg endte selv på 524.992,44 kr., hvilket gav mig en 8606.-plads ud af 45.925 spillere. Der var et stykke vej op til førstepladsen som havde 640.681,62 kr.
Der blev desværre ingen præmier til 10000kr.dk’s gruppe. Gruppen blev nr. 1000 (præcis!) ud af 2249 grupper. Jeg blev nr. fem i gruppen, og førstepladsen gik til MADS0101 som endte på 551.169,34 kr. – et afkast på lidt over 10 %. Tillykke til Mads.
Tak til jer der legede med. Jeg håber I har lyst til at være med en anden gang.
Mange kvinder tager deres mands efternavn når de bliver gift, men det er en dårlig ide. Det viser en undersøgelse fra et hollandsk universitet. Det skriver fpn.dk i dag.
Undersøgelsen viser at der følger mange fordomme med kvinder der skifter navn, frem for dem der beholder deres eget navn. Et stort antal forsøgspersoner blev bedt om at vurdere nogle cv’er. De navneskiftende kvinder blev vurderet som mindre selvstændige og ambitiøse.
Det er velkendt at fordomme spiller en stor rolle i forhold til job- og karrieremuligheder. Der er derfor risiko for at kvinderne ryger ned i jobkøen og får tilbudt mindre løn når de får job. Forskerne vurderede at et navneskift kunne koste kvinder op mod 2,6 millioner kroner i tabt livsindtægt.
Andre negative konsekvenser ved at skifte navn er at det er sværere for gamle bekendte at finde dig på google, facebook, i telefonbøger osv.
Så tænk dig godt om før romantikken løber afsted med dit hoved.
Nye kommentarer