IQ Medier er et reklamenetværk, meget i stil med Euroads som jeg har reklameret for længe. Dvs. det er en hjemmeside hvor man kan finde reklamer for mange forskellige hjemmesider og produkter, som man kan sætte ind på sin hjemmeside eller blog og tjene penge på det.
Jeg har brug IQ Medier i et års tid, men først på det seneste er jeg begyndt at bruge dem rigtig flittigt. Der er sket en masse forbedringer i løbet af året, og derfor kan jeg efterhånden godt anbefale at man kigger nærmere på dem.
Fordele:
De har rigtig mange kampagner, 168 forskellige i skrivende stund, så man kan sikkert finde noget der passer til ens hjemmeside.
De har mange unikke kampagner, dvs. de findes ikke andre steder end hos IQ Medier.
Det er nemt at navigere rundt i annoncerne, og statistikken er overskuelig.
Der er ingen mindstegrænse for at få sine penge. De udbetaler hver måned, uanset hvor meget eller lidt du har tjent.
Ulemper:
Svingende priser. Ofte kan man få en bedre pris på de samme kampagner hos andre netværker. Indimellem ligger IQ Medier dog i top.
Man kan ikke se statistik dag for dag – kun månedsvis, eller pr. kampagne.
Alt i alt er det godt affiliateprogram til at supplere med. Jeg vil dog anbefale at man også supplerer med nogle de andre affiliateprogrammer.
Ja, det lyder lidt vildt, men fpn.dk påstår at en familie med et almindeligt forbrug på 160.000 kr. om året kan spare 40.000 kr. om året – altså 1/4 af deres forbrug – ved at vænne sig til at prutte om prisen. Se indslaget og få tips til at forhandle her:
Jeg synes det lyder noget overdrevet. Men selvfølgelig, hvis man tager udgangspunkt i at folk i forvejen handler i murstensbutikker der tager overpris, så er der nok en del at spare. Jeg foretrækker selv at handle på nettet hvor priserne i forvejen er lave, og via forbrugsforeninger hvor andre har pruttet prisen ned for mig allerede.
Ved du ca. hvor mange penge du har stående på din konto?
Kender du dine faste udgifter?
Har du råd til at betale hvis der dukker uforudsete udgifter op?
Hvis du kan svare ja, er du sikkert på rette spor økonomisk set, men hver femte dansker må sige nej. De bruger flere penge end de tjener, har ubetalte regninger og en voksende gæld. Hver femte dansker har ganske enkelt ikke styr på deres økonomi. Det skriver dr.dk i dag.
Det er en ond cirkel ikke at have styr på sine penge. Man køber mere end man har råd til og ender med at betale mere for de fordi man ikke får betalt sine regninger. Man må låne penge for at få det til at hænge sammen, og man låner endnu flere penge for at betale sin gamle gæld.
Dr.dk giver i en artikel i dag 10 gode råd til at få styr på sin økonomi. Tjek dem hvis du er et økonomisk rodehoved, eller hvis du lige vil bekræftes i at du gør det meget godt. Rådene kan opsummeres til hold styr på dine udgifter og lån ikke penge.
Mine kommentarer til et par af rådene:
Råd nr. 7: Lån ikke penge til at betale gamle lån. En undtagelse er selvfølgelig hvis du kan få et nyt lån der er billigere end det gamle.
Råd nr. 8: Arbejd ekstra. Ikke alle har mulighed for at arbejde ekstra, og nogle har slet ikke et arbejde. Men alle kan starte en lille blog eller hjemmeside og tjene nogle hundrede ekstra hver måned.
Jeg har lige opdaget at der var en fejl i bloggens opsætning, så jeg fik ikke besked når der var nye kommentarer til mine indlæg. Det betyder at kommentarer siden jul har stået i kø og ventet på min godkendelse uden at jeg vidste det.
Tak til alle jer der kommenterer og bidrager til bloggen. Og undskyld forsinkelsen. Det er forhåbentlig rettet op på nu.
Nye kommentarer