Arkiv for oktober 2009

Gratis fitness i hele landet

Et abonnement til et fitnesscenter kan sagtens koste 3-400 kr. om måneden, men faktisk er der gratis træningspavilloner over hele landet, hvor man kan få trænet hele kroppen året rundt.

JPtv har sendt en professionel træner ud i byen for at teste en af pavillonerne, der står ved Sortedamssøen i København. Se indslaget her.

TrainingPavilion, som står bag pavillonerne, vandt Den Danske Designpris i 2007. På deres hjemmeside kan du se en oversigt over hvor der er opstillet pavilloner, og der er også en oversigt over forskellige øvelser man kan lave.

Kør gratis med S-tog på J-dag

Her er et hurtigt tip som jeg har fået tilsendt af medarbejder fra essencius.dk, som laver PR-arbejde for Tuborg:

Fredag d. 30. oktober er det J-dag og i år har Tuborg Julebryg indgået et samarbejde med DSB S-tog. Man kan derfor køre gratis med S-toget på J-dag, hvis man sender en sms til 1990 med ordlyden ”jdag”.

Det er selvfølgelig mest relevant for dem, der bor i S-togs området, men som bonusinfo, kan jeg fortælle, at man overvejer at gøre ordningen landsdækkende næste år, hvis projektet bliver en succes.

Håber at nogle af jer husker det og sparer billetten.

Gratis gaver fra blade og magasiner

Står du og mangler et nyt knivsæt, pulsur, MP4-afspiller eller noget helt fjerde? Ville det genere dig at få et par månedsmagasiner med i købet hvis du til gengæld kunne få det hele for en halvtredser i stedet for at betale mange hundrede kroner for det?

Magsiner og blade som Illustreret Videnskab, Bo Bedre, Woman, iForm og hundredevis af andre blade lokker med store velkomstgaver hvis man køber et abonnement. Og det er ikke bare bras. Ofte er det dyre mærkevarer. Det er ting med reel værdi.

En tilfældig dag fandt jeg fx:

  • 6 DVD’er med Klovn for 104 kr. – normalpris ca. 200 kr. (+2 numre af Euroman)
  • Minima skål og flaske fra Holmegård for 99 kr. – normalpris ca. 550 kr.  (+ 2 numre af Mad)
  • Tørklæde fra Lolly’s Laundry og creme fra Dr. Hauschka for 99 kr.  – normalpris ca. 800kr. (+ 2 numre af Elle)
  • Og meget mere…

Selvfølgelig er det ikke magasinernes intention at du skal snuppe gaven og opsige abonnementet 2 dage efter, men det er ikke forbudt at gøre det, og forlagene skal følge loven (og gør det som regel også). Hvis man er fræk, kan man altså score nogle lækre gaver til sig selv.

Her kan du gå på rov

Og hvor finder man så alle de lækre ting? Den største side er nok Bladkiosken. Her fandt jeg ovennævnte tilbud og ca. 400 andre tilbud. Samtidig er der en overskuelig oversigt over de tilbud der følger med abonnementerne.

Jeg har også en lille oversigt over tilbud fra mine samarbejdspartnere.

Husk at læse abonnementsbetingelserne først før du køber noget, for en god ordens skyld. Der står alt om hvad du forpligter dig til, og i hvor god tid du skal sige op. Husk også at tage en kopi af betingelserne.

Flere gratis ting.